Som barn var jeg kæmpe Tintin-fan. Faktisk så stor fan at jeg har været klædt ud som Tintin, haft en måneraket på størrelse med min seng hængende i loft og haft væggene plastret til med plakater. Og så stor fan at mine forældre til sidst bukkede under for plageri og tog mig med til Bruxelles for at se Tintin-museet. Det var en kæmpe oplevelse, ikke mindst at gå ned i musemsshoppen bagefter og se på Tintin-souvenirer. Tintin-merchandise har altid været enormt dyrt, så jeg var nødt til at begrænse mig. Men med hjem kom blandt andet denne pude. Den har ligget og pyntet i min seng på mit børne/teenageværelse, og da jeg flyttede hjemmefra fungerede den også som sofapude. Betrækket kan ikke tages af, så den har kun været vasket overfladisk. Så efter at have pyntet i over 10 år, synes den var blevet for nusset, og siden har den været gemt væk. Men forleden dag fandt jeg den igen, og nu synes den har fortjent et nyt liv. I første omgang skal fyldet ud, så den kan blive vasket rigtigt! Og så skal jeg bestemme mig for om jeg vil sy en lynlås i, eller bare sy den sammen igen for neden.