Et køkken i køkkenet….
legekøkken

I hjørnet af vores køkken har Magne sit eget lille legekøkken. Egentlig havde jeg et ønske om at forvandle en gammel kommode eller et lille skab til et legekøkken til Magne. Men Magne var så glad for lege med vores køkkenskab og komfur, og der skulle en hurtig løsning til, så det blev i stedet det klassiske komfur fra Brio. Det viste sig at være en god investering. Det er snart et halvt år siden vi købte det, og der er allerede blevet leget rigtig meget med det. Samtidig med komfuret, købte vi gryder og pander fra Ikea. De er geniale, de helt som de ”voksnes” bare mindre (men larmer ligeså meget). Og dem er der særligt blev leget meget med.

legekøkken Collage
Over komfuret hænger et lille toiletskab, som jeg har planer om at male på et tidspunkt, og to krydderihylder fra Ikea, som er blevet malet røde og i bunder har de fået rød/hvidternet-hyldepapir. Hylderne kan Magne nå, og han kan godt lide at tage ting op og ned fra dem. Ved siden af komfuret står en lille trækasser med et endnu sparsomt udvalg af frugt og grønt som jeg har hæklet, tanken er at der skal produceres noget mere. Derudover har jeg også hæklet et spejlæg og syet et par grydelapper.
På stolen er der en lille kuffert med lidt flere pander, gryder, røreskeer m.m., men jeg kunne godt tænke mig til at have en eller anden form for skuffedarium til at opbevare tingene i. Mellem stolen og lampen kunne jeg godt tænke mig til at lave en lille billedvæg, men det er manden ikke så meget for.
Der er altså nok ideer at tage af. Magne er dog tilfreds så længe han har sit komfur, der kan åbne og lukke, sine gryder der kan larme og komme låg af på samt hylden han kan tage ting fra, så resten er indtil videre mest for hans mors skyld. 

This article has 5 comments

  1. Pia (mum22boys) Reply

    Hvor er det et flot køkken – kan godt lide den blå og røde sammen.

    Det er utroligt hvor lang tid, de små kan bruge på at kopiere.
    Jeg indrettede vores legehus med håndvask, kogeplader m.m. da vores ældste var et par år. Det har været alt arbejdet værd for de leger der stadig!

    Det sjoveste er nu hvor meget de går op i at vaske hænderne (vandhanen er uden vand), men hvor svært det er at få dem til det samme indenfor! ;o)

    • Sofie (Hyggefabrikken) Reply

      Tak 🙂 Jeg er også ret vild med den blå og røde, hvilket går igen i resten af køkkenet (og lejligheden i øvrigt).

      Det lyder godtnok hyggeligt med sådan et legehus – det gad jeg også godt indrette. Og sjovt at de kan vaske hænder når det er en leg, men ikke når de skal. Børn er ret selektive… Jeg er ikke sikker på at Magne helt har fanget “kopi-delen” endnu, men det kommer nok. Han kopierer allerede en masse andre ting.

  2. Line Reply

    Hvor er det et fint hjørne til lille Magne. 🙂 sigurd har også sådan et komfur, og jeg har et par småting der skal sættes i stand, bl.a. Kryderihylde, men venter også til omkring jul med at lave et “køkken” til ham i stuen. Så tror jeg han er stor nok til at forstå og få glæde af det. Men utroligt nok, så glæder jeg mig som et lille barn til at indrette hans lille egen afdeling. Så er det igang med maling, farver og tapet. Juhuu :0)

    • Sofie (Hyggefabrikken) Reply

      Tak, vi er også glade for det. Magne er også for lille til at forstå “kopi-delen” i køkkenarrangementet, det er bare sjovt at åbne lågen og skramle med gryderne – bla pga den gode lyde 🙂 Men han har været virkelig glad for at lege med det siden han fik det, da han var omkring et halvt år, hvilket virkelig overraskede mig.
      Kan godt forstå du glæder dig. I sådan et køkken kan man virkelig få afløb for fantasi, farver og rester af ens barnlige sider 😉

  3. Pingback: Billede til legekøkkenet |

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *