Prøvesyning

Jeg plejer normalt ikke at sy tøj op i en prøve først, men det har jeg gjort denne gang. Jeg har nemlig ikke så gode erfaringer med at sy bluser, eller andet, i strækmaterialer. Så længe det er i forbindelse med  rib, har jeg opnået tilfredsstillende resultater. Men når det har været alene, som fx. ombukket på en bluse er det ikke blevet pænt. Derfor har jeg helt opgivet at sy bluser m.m. i strækstoffer. Det er faktisk et år siden jeg sidste forsøgte mig, da jeg syede en sparkedragt til en noget mindre Magne. Derfor har jeg syet i en rest, fra netop den sparkedragt, inden jeg kaster mig ud i at købe nyt (og dyrt) stof. Men denne gang er jeg faktisk blevet rigtig godt tilfreds. Dog ønsker jeg mig virkelig en overlocker til at give det sidste finish.

prøveklud
prøveklud2

Nu hvor jeg endelig er blevet tilfreds, har jeg (selvfølgelig) lyst til at kaste mig ud i flere projekter. Magne mangler dog på ingen måde bluser, da han har lånt virkelig mange. Desuden bruger han stort set aldrig bluser, men kun bukser og bodystocking. Derfor kunne jeg godt tænke mig til at prøve at sy en bodystocking til ham. Men det mangler jeg bare et godt mønster til. Er der nogle af jer der kender nogle gode mønstre?

2 kommentarer til “Prøvesyning”

  1. Pingback: Boys Month: Bluser reprise | Hyggefabrikken

  2. Pingback: ØV… |

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *