For en del år siden (læs: omkring 6 år) gav jeg min mand en skjorte i fødselsdagsgave, som han har været rigtig glad for og gået meget med. Den har holdt, men for et par uger siden opdagede jeg at kraven var blevet helt flosset i kanten, og det så bare ikke særlig præsentabelt ud længere. Han var dog ikke meget for at skille sig af med dem, for det var jo sådan en pæn skjorte og han havde jo fået den af mig. Så jeg gik pædagogisk til værks, og sammen fandt vi en anden skjorte jeg ville købe til ham, hvis han så smed den gamle ud. Det gik han med til, men da den lå der og det eneste der var synligt slidt var kraven, syntes jeg alligevel den var for god til at smide ud. I stedet har jeg syet den om til en skjorte med kinakrave til Magne, og det var der lige nøjagtig stof nok til. Jeg har brugt et mønster fra Sabine Lemires bog “Børnetøj”, men må have gjort et eller andet galt i klippeprocessen, for endte med ærmer og krave der var alt for store i forhold til resten af kroppen. Da der ikke var mere stof at tage af, valgte jeg at klippe de 4 overskydende cm’er af ærmer og krave, og forsætte derudad, med den viden at skjorte muligvis ville blive ubrugelig. Men jeg havde kun det ene forsøg med stoffet. Derfor var jeg da også ret spændt på at prøve den på Magne.
