Sidste fredag blev Magne fire måneder, og den sidste måned er bare gået så hurtigt. Magne er nu blevet en rigtig glad dreng, han smiler stort og pludrer livligt det meste af dagen. Selv eftermiddagstrætheden er vi kommet til livs i øjeblikket. Den store forandring skyldes især, at han er begyndt at spise vælling om natten. Det krævede en del overtalelse, men nu har han accepteret det, og det er en succes for alle. Nu vågner han kun 3 gange på en nat, og det sover nogle længere stræk. Det har gjort godt for mor (og far).
Han er meget nysgerrig overfor alting, selvom han stadig er noget forbeholden overfor fremmede. Alt han kan komme i nærheden af bliver undersøgt grundigt og puttet i munden. Da jeg prøvede at tage billeder af ham, ville han også have kameraet i munden.
Han er begyndt at genkende ting og rytmer. Når man rækker ham sutten, tager han den og prøver at få den i munden. Og når vi ligger ham på maven på vores underben, smiler han i forventningen om at vi skal til at lave “morgenflyver”.
– vægt: 8,5 kg (egne mål)
– bruger nu str. 68-74 i tøj
– kan rotere 360 grader rundt om sig selv på maven
– “synger” med når man synger for ham
– pludrer livligt, og glædes så meget over det han selv siger, at han næsten ler
– hvis man beder om et kys, åbner han munden hen mod en
– er meget undersøgende, kan ligge med den samme legeting i lang tid og undersøge den til bunds