Magne var med mig da jeg var ude for at købe stof til Asgers shorts, og han faldt straks for det blå stof med ankre på og insisterede på at han gerne ville have shorts i det stof. Jeg synes også stoffet var ret fint, men måske mere egnet til en t-shirt. Jeg var meget i tvivl om stoffet dels var for spraglet og dels for tyndt og løst til et par shorts, men Magne var så vedholdende at jeg alligevel valgte at kaste mig ud i det. Det er der kommet disse shorts ud af. De er syet efter et mønster i et Ottobre-blad, og jeg er ret vild med den måde lommerne sidder på. Og lommer det er altså helt nødvendigt når man en tingfinder som Magne, og det var da også det første han kiggede efter da jeg viste dem til ham. Jeg synes også de er blevet gode, men de er mere spraglede end hvad jeg normalt ville have kastet mig ud i til et par shorts. Men det er altid godt med en lille udfordring.
Til shortsne har jeg syet en blå og hvid-stribet t-shirt med en lille lommer i anker-stoffet. Magne synes det er så fedt med den lille lomme, for der kan hans walkie-talkie lige være. Jeg synes sættet er blevet ret fint og sommerligt, og ganske maritimt ligesom Asger.
Hvor er det altså et fint sæt:)
Jeg er også helt vild med de lommer i shortsne! kan du huske hvilket Ottobreblad de var i?
Tak, Line. Har desværre først lige set din kommentar nu. Det er fra sidste sommer, kan ikke huske nummeret, men undersøger det gerne lørdag når jeg er hjemme igen 🙂