Kender I det når alle projekter bare mislykkes, uanset hvor simple de måtte være. Sådan har jeg det i øjeblikket. Her er de seneste tre kuldsejlede projekter. Jeg har gennem den sidste tid fået større syerfaring, og havde derfor lyst til et: at kaste mig ud i projekter uden vejledning og mønster, to: at sy til mig selv.
 |
| Hvis bare for- og bagside havde været syet rigtigt på, så havde den været ret fin. |
Efter jeg har syet en vellykket bluse i interlock (se her), fik jeg lyst til at sy en bodystocking til Magne. Men jeg havde ikke held til at finde noget passende mønster. Så jeg tænkte at jeg bare kunne tegne af efter en af hans egne bodystockings. Ambitiøs (og måske overambitiøs) som var jeg, kastede jeg mig ud i at tegne en med amerikansk lukning, for det er det jeg foretrækker at bruge til Magne. Det så faktisk ud til at lykkes fint, indtil jeg skulle til at sy ribroleau i i lukningen forneden, og kunne se der var et eller andet galt. Jeg havde byttet om på for- og bagside, hvilket ikke er smart med en amerikansk lukning. Og stræksømmene er på det nærmeste umulige at sprætte op igen, i hvert fald uden at man ødelægger stoffet. Øv.
 |
| Med nogle flere ændringer, kan den “nemme” kjole måske alligevel blive god |
Mens jeg sundede mig ovenpå bodystockingen, kastede jeg mig ud at sy en kjole til mig selv. En helt enkel kjole. Jeg blev inspireret af denne fine vejledning, og da jeg er noget mindre, lavede jeg den 10 cm smallere, alligevel synes den var alt for løs og stor til mig. Så jeg syede elastik i under brystet, og gjorde den en del kortere. Men da jeg havde sat ribroleau i kanten, sad kanten og bulede mærkeligt bagud. Så nu overvejer jeg hvad der nu skal ske med den. Øv..
 |
| Jeg synes strukturen i stoffet, kunne have været rigtig fint til et tørklæde. |
For at råde bod på disse projekter, ville jeg sy et helt nemt halsrør til min søster, efter Frk. Turkis’ nemme diy. Det var hurtig gjort, men endnu engang var resultatet bare ikke godt. Jeg tror fejlen var at jeg brugte noget lidt for tykt stof. Så jeg må inde noget tyndere stof, og gøre det om igen. Tre gange øv!
Det er bare så demotiverende når ens projekter ikke lykkes. Men jeg har lært to ting, et: vær ikke for overambitiøs og overvurdere ikke egne evner, to: sy ikke når du er træt.
Ja det er SÅ surt når det går galt. Dels pga den tid og glæde man lægger i det og så specielt når det ikke kan sprættes op igen! Jeg øver mig også voldsomt på at sy i Jersey for tiden og der må jeg ås konkludere at det ovennævnte gælder. Det er en skøn blog du har – den glæder jeg mig til at følge fremover. Du er velkommen til at slå et smut forbi min blog. Go søndag aften 🙂
Kh Line
Tak – og velkommen til 🙂 Jersey er altså bare en udfordring, men det er til gengæld virkelig lækkert når det så lykkes.
Åh det kender jeg godt- hvis det ikke er syning så er det måske noget andet, hvor man lige er lidt for hurtig eller for træt! Jeg har lavet en regel – at jeg skal gøre mig umage med at tegne mønstre inden jeg går igang- for når man bruger tiden og penge på stof så er det bare SÅ surt…og alligevel vel sker der ind imellem noget hvor jeg har lyst til at klippe det hele i stykker, råbe højt og trykke ctrl+Z 🙂
Årh, det ville være rart hvis man kunne trykke crtl+z, det kunne redde mange fejl 🙂 Jeg tror jeg skal tage din regel til mig, det må kunne redde nogle ting.
Pingback: Bløde babybukser |