Oprydning kreating tråd

Oprydning

Jeg bruger meget tid på at rydde op i øjeblikket. Ikke bare den daglige oprydning, som er helt uundgåelig som børnefamilie. Men den mere gennemgribende oprydning. Jeg er simpelthen så træt af alt det rod der roder og som man ikke få bugt med. Det roder der bliver flyttet rundt i lejligheden fordi det ikke rigtig har noget sted at være. Træt af alle de ting vi har der fylder op, og som vi aldrig bruger. Jeg er bestemt ikke nogen samler, men altså heller ikke et udpræget ordensmenneske. Og jeg har svært ved at skille mig af med ting, som egentlig stadig kan bruges, men som bare ikke bliver det. Vi har meget små midler, så jeg opfatter det nok som noget frås sådan bare at smide væk. Men jeg har brug for mere ro omkring mig. Og det føles godt at rydde op sådan rigtigt. Virkelig godt. Jeg rydder op i tøj, bøger, legetøj, e-mails, stof og kreagrej. Jeg smider ud, giver væk og sælger. Det sidste dog endnu uden så meget held, men jeg til gengæld har jeg fået givet en del væk. Men det gør det nemmere få mig at skille mig af med tingene, hvis de kan få liv et nyt sted. Og samtidig er det meget tilfredsstillende at kunne glæde andre. Der er også blevet fyldt nogle poser med tøj til Røde Kors’s Smid Tøjet-kampagne, og med nogle rigtig fine ting i mellem.

Tøj til genbrug smid væk
Tøj til genbrug

Senest har jeg kastet mig over klædeskabet. Jeg har virkelig ikke prioriteret at købe tøj til mig selv i lang tid. De sidste mere end 4 år har jeg været gravid eller ammende det meste af tiden, men nu er vi forbi det stadie, og nu skal der tages lidt mere hånd om den del. Jeg har ryddet ud med hård hånd, og samtidig prøvet at reflektere over hvilket tøj jeg føler mig tilpas i, og hvorfor det har fået lov at blive i skabet. Og hvorfor jeg ikke føler mig tilpas i det som jeg har givet videre. Forhåbentlig kan det hjælpe mig når jeg skal forsøge at stable en ny garderobe på benene. Foreløbig er det forårs- og sommertøjet jeg håber at kunne fylde lidt op med. Jeg har planer om også at sy meget mere til mig selv, så jeg kan få det som jeg vil.

Tøjskab efter oprydning
Masser af frie bøjler til nye kjoler og nederdele…

Når jeg har afleveret eksamensopgave, kaster jeg mig over vores loftrum, som i den grad trænger til en oprydning og organisering, og formodentlig er der også en del der kan smides ud, sælges eller gives væk. Og jeg glæder mig til at komme igang. Min mand er slet ikke samme sted som mig, og bliver en smule nervøs over al oprydningen.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *