Min søster er gravid med en lille ny dreng, som kommer til verden meget snart. Da jeg var på loftet, for at finde nogle af vores gamle babyting, som hun skulle låne, faldt jeg over denne gamle polo t-shirt. Det er hendes mands gamle t-shirt som hun har givet til mig for mange år siden. Tanken var, at jeg kunne bruge den til at sy noget nyt ud af. Det har jeg aldrig fået gjort, men nu var anledningen perfekt. Denne lille nye verdensborger kan derfor iklæde sig (eller måske rettere: blive iklædt) sin fars gamle t-shirt i en ny fortolkning. Jeg er spændt på, om de overhovedet kan huske at det har været hans. Men jeg er ret vild med at sy gammelt tøj om til nyt. Det er tilfredsstillende på så mange planer.
Polostoffet er lidt tykkere end almindelig t-shirtstof og en smule mere stift i det, derfor synes jeg det passer godt til et par små smækbukser. Og så elsker jeg bare smækbukser til små størrelser.
Jeg har genbrugt ærmernes syninger til benkanten, så de var ovenikøbet ret hurtige at sy. Magne og Asger fik lov til at vælge knapper fra lageret, og valget faldt på en blanding af blå og rød
De er syet fra en Ottobre Design-mønster, ligesom et par blå/rød-stribede jeg syede til Asger da han var lille.
Hvis du ligesom mig er vild med bløde smækbukser i små størrelser, så kan du se eksempler på alle de smækbukser jeg tidligere har syet her.