Så gik november, og nu er det allerede december. Der har været stille på bloggen, hvilket skyldes to ting. For det første har jeg haft virkelig travlt med studie og hverdag, aftenerne bliver ofte brugt på arbejdet, når børnene sover. For det andet så er det bare svært at tage billeder af noget som helst, når dagslyset forsvinder kl. 16, så selvom jeg har syet lidt på det seneste, er det bare ikke blevet dokumenteret, men håber snart jeg får en mulighed for det.
Men indlægget skulle egentlig handle om kalendergaver. Det er anden gang i år at vi giver kalendergaver til børnene. Som alt andet, er der mange muligheder, og for og imod, når det drejer sig om kalendergaver. Skal de overhovedet have, skal det være i en sok, skal de alle sammen op at hænge, skal det være adventsgaver… Som barn fik min søster og jeg 24 små gaver hver, og jeg husker decembermåned som helt magisk, og elskede at stå op hver morgen og åbne julekalenderen og pakkekalenderen. Jeg husker til gengæld ikke hvad vi fik, men jeg er ret sikker på at nogle dage har det også bare været en karamel eller en frugtstang. Da vi blev større begyndte vi at lave en fælles julekalender til os alle sammen, altså også min mor og far, således at vi hver fik og gav 6 gaver. Jeg gav altså 2 gaver til min mor, 2 til min far og 2 til min søster, og modtog det samme fra dem. Det var virkelig hyggeligt, og tog også en del af presset fra mine forældre. Børnene skal naturligvis være noget større for at det giver mening at føre sådan en idé videre, men tanken med den delte julekalender har jeg videreført til vores familie. Så behøver jeg heller ikke finde på 48 gaver! I stedet er der i år 26 gaver. Nogle dage får Magne, nogle dage Asger, nogle dage en fælles gave og to dage får de begge en gave. Indtil videre går det virkelig godt med at skiftes til at pakke gaver op, den der ikke får en gave, får så lov til at tænde kalenderlyset og puste det, og det er også stort i drengenes verden. Magne blev dog tydeligvis en smule skuffet over den første kalendergave. “Jamen, det har jeg jo slet ikke ønsket mig”. Så vi fik en lille snak om niveauet på kalendergaver, og at det ikke er alle de store ting han har ønsket sig til jul han får nu. Det tror jeg han forstår nu, og skuffelser hører jo også indimellem til det at få gaver, og det er kun sundt at få prøvet det af, tænker jeg. Men jeg vidste også godt at han måske ville have lidt for store forventninger til gaverne, og derfor startede jeg med vilje ud med en meget lille ting, for at sætte niveauet for ham.
Indholdet i kalenderpakkerne kan I se herover. Der er et par større gaver indimellem, nogle små gaver og nogle praktiske gaver. Jeg gik faktisk igang med at samle ind til pakkerne allerede i foråret, kort tid efter sidste jul. Således er flere af gaverne fundet på gode tilbud i Netto, Panduro, loppemarkeder eller i Mødrehjælpen. På den måde bliver det ikke ligeså dyrt, og man slipper for en masse dims-og-dut som er ubrugeligt i længden. Det meste er faktisk ret brugbare gaver, måske lige med undtagelse af lidt klistermærker. Sidste år fik de også fignestænger engang imellem, men i år er det lykkedes at hamstre så mange gaver at jeg faktisk endte med to i overskud, så det blev ikke nødvendigt. Jeg mangler dog lige at få helt styr på én sidste gave, for i weekenden får de en særlig gave af nissen, som ikke kunne hænge på snoren…
