Opskrifter Arkiv - Hyggefabrikken https://hyggefabrikken.dk/Kategorier/opskrifter/ En blog om syning, kreativitet, børn og hygge Tue, 10 Sep 2024 14:56:28 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.8.2 https://hyggefabrikken.dk/wp-content/uploads/2024/08/cropped-Hyggefabrikken_20240821_112219_0000-e1724232306972-65x65.png Opskrifter Arkiv - Hyggefabrikken https://hyggefabrikken.dk/Kategorier/opskrifter/ 32 32 88079736 Gulerodskugler – nemme dadelkugler med smag af gulerodskage https://hyggefabrikken.dk/gulerodskugler-nemme-dadelkugler-smag-gulerodskage/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=gulerodskugler-nemme-dadelkugler-smag-gulerodskage https://hyggefabrikken.dk/gulerodskugler-nemme-dadelkugler-smag-gulerodskage/#respond Wed, 13 Sep 2017 17:42:23 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5995 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg er helt vild med de her gulerodskugler. De smager af gulerodskage, er super nemme (og hurtige) at lave og så er de så sunde, at de kan spises på alle tider af døgnet. Vi har faktisk serveret dem til brunch flere gange, hvor de altid bliver taget godt imod. Jeg kan også godt lide […]

Indlægget Gulerodskugler – nemme dadelkugler med smag af gulerodskage blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg er helt vild med de her gulerodskugler. De smager af gulerodskage, er super nemme (og hurtige) at lave og så er de så sunde, at de kan spises på alle tider af døgnet. Vi har faktisk serveret dem til brunch flere gange, hvor de altid bliver taget godt imod. Jeg kan også godt lide at give børnene dem med i madpakken som det søde indslag, eller spise dem om eftermiddagen. Med andre ord er de super gode til snacksulten. Er man ude efter det klassiske søde indslag til kaffen, vil jeg nok anbefale de mere klassiske dadelkugler med kakao eller de sunde romkugler. Inspirationen til den kommer fra “Spis Vegansk” af Aine Carlin.

Når man ruller dadelkugler, synes jeg tit det kan blive en fedtet affære, men jeg synes selv, at jeg har fundet en virkelig god måde at få dækket dem med kokos. Det viser jeg sidst i indlægget.

Gulerodskugler opskrift:

Mængderne i opskriften kan varieres efter hvad man har i køkkenskabet, ligesom der kan skrues op og ned for krydderimængden alt efter smag. Det kræver en stor blender eller food processor for at få det hele til at hænge sammen

Det skal du bruge:

  • 150 gr. dadler
  • 50 gr. rosiner
  • 250 gr. blandede nødder (gerne med en overvægt af pekan eller valnødder)
  • 1 gulerod
  • Saften og skallen fra én appelsin
  • 1/4 tsk stødt ingefær
  • 1/4 tsk stødt kanel
  • Lidt fintrevet muskatnød
  • Kokosmel til at rulle kuglerne i

Sådan gør du

  • Riv guleroden helt fint
  • Tag stenen ud af alle dadlerne
  • Pres appelsinen og riv skrællen af
  • Smid alle ingredienser på nær kokosen i din blender. Start med ca. en spsk appelsinsaft.
  • Kør til det er en ensartet masse. Det kan være nødvendigt at stoppe og skrabe masen ned, og så blende videre. Hvis det er svært at køre massen rundt, kan du tilføje mere appelsinsaft.
  • Når konsistens er god kan du smage til om der mangler sødme eller krydderier.
  • Lav kugler ud af massen – jeg kan godt lide de ikke er så store, og får ca. 20 ud af sådan en portion.
  • Rul til sidst kuglerne i kokos og stil dem i køleskab til de skal spises. Jeg bruger metoden på videoen til at få kokosen på gulerodskuglerne. Man kan også bruge en lille skål eller bred kop, hvis man ikke har en mug (sådan en lejrturskop/skål)

Indlægget Gulerodskugler – nemme dadelkugler med smag af gulerodskage blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/gulerodskugler-nemme-dadelkugler-smag-gulerodskage/feed/ 0 5995
Sund bananis – nem og lækker idé til fredagsguf https://hyggefabrikken.dk/sund-bananis-nem-og-laekker-ide-til-fredagsguf/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sund-bananis-nem-og-laekker-ide-til-fredagsguf https://hyggefabrikken.dk/sund-bananis-nem-og-laekker-ide-til-fredagsguf/#respond Fri, 03 Feb 2017 12:43:03 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5872 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Vi laver ofte sund bananis  som forkælelse til drengene. De er helt vilde med dem, og efterspørger dem ofte. Det er en jo en ganske sund snack, og virkelig nem at lave. Den kræver bare at man går igang nogle timer inden den skal indtages, ellers er den ikke frossen. Men til gengæld er det rigtig godt, […]

Indlægget Sund bananis – nem og lækker idé til fredagsguf blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Vi laver ofte sund bananis  som forkælelse til drengene. De er helt vilde med dem, og efterspørger dem ofte. Det er en jo en ganske sund snack, og virkelig nem at lave. Den kræver bare at man går igang nogle timer inden den skal indtages, ellers er den ikke frossen. Men til gengæld er det rigtig godt, hvis man har nogle bananer lignende med brune prikker, som skal spises snart.

Egentlig er det jo så simpelt at lave, at det dårligt kan kaldes en opskrift. Men uanset følger her en kort vejledning til at lave dem. Der er to forskellige måder at lave dem på, men jeg vil dele den måde jeg gør det på. Jeg har set flere der først fryser bananen, og så putter chokolade på. Benytter man denne metode vil chokoladen fryse i det øjeblik den rammer bananen, det kan give et pænere resultat, da man ikke risikere at ødelægge den side som bananen skal lægge på. Jeg synes dog det kan være svært at styre det, og få et jævnt lag, fordi det fryser med det samme. Derfor kan jeg bedre lide at putte chokoladen på inden jeg fryser.

Opskrift:

2 bananis

  • 1 moden banan
  • 25 gr. god mørk chokolade
  • krymmel (kokosmel, frysetørrede bær for den helt artige version eller farverigt krymmel som her)
  • Ispinde (grillspyd, lakridsrødder eller andet der kan fungere som “håndtag”)
  • Skær bananen over i to dele
  • Pres forsigtigt ispinden ind i bananen
  • Smelt chokoladen i et vandbad
  • Smør den smeltede chokolade på bananen. Du kan bruge en madpensel til dette. Jeg plejer at tage chokoladen op med en ske eller gaffel, og lade det dryppe ned af bananen.
  • Drys krymmel på hele vejen rundt
  • Frys
  • TIP: For at undgå chokoladen bliver udtværet på den ene side putter jeg et lille spyd i foroven (kunne også være en almindelig tandstik). Således kan bananisen hænge over fadet uden at ramme bunden. Jeg putter den herefter i fryseren. Når chokoladen er frosset tager jeg de små spyd ud og putter bananisene i en pose eller anden beholder indtil de skal spises.

 

Indlægget Sund bananis – nem og lækker idé til fredagsguf blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/sund-bananis-nem-og-laekker-ide-til-fredagsguf/feed/ 0 5872
Eftermiddagscookies med cashewbutter og appelsin https://hyggefabrikken.dk/eftermiddagscookies-cashewbutter-appelsin/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=eftermiddagscookies-cashewbutter-appelsin https://hyggefabrikken.dk/eftermiddagscookies-cashewbutter-appelsin/#respond Sun, 06 Nov 2016 10:03:51 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5766 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Inden efterårsferien havde vi drengenes yngste fætter hjemme til leg og aftensmad en dag efter børnehave. Magne og Asger er som regel lidt sultne, og især lækkersultne, når de kommer hjem efter børnehave, særligt de uger de har været i skovbørnehave. Som regel får de bare resterne fra deres madpakke, eller lidt frugt, grønt og […]

Indlægget Eftermiddagscookies med cashewbutter og appelsin blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Inden efterårsferien havde vi drengenes yngste fætter hjemme til leg og aftensmad en dag efter børnehave. Magne og Asger er som regel lidt sultne, og især lækkersultne, når de kommer hjem efter børnehave, særligt de uger de har været i skovbørnehave. Som regel får de bare resterne fra deres madpakke, eller lidt frugt, grønt og måske en bolle. Men den dag lå den en overmoden banan og lokkede i køkkenet, så jeg fik lyst til at gøre lidt ekstra ud af det. Morgenmadscookies er blevet ret populært herhjemme, og vi bager det næsten en gang om ugen for tiden i forskellige udklædninger. I weekenden bagte vi fx hindbær-cookies, men ellers plejer jeg at variere over min opskrift som også er her på bloggen. Den er fx afprøvet med blåbær og chokolade. De er så nemme at lave, og det gode er at de kan bruges i madpakken med god samvittighed, som en sund eftermiddagssnack, der kan spises med en hånd under leg eller som en lille, lækker treat til formiddagskaffen.cashewbutter-cookies-og-leg

Denne gang er det også en variation over samme tema, men uden peanutbutter og kokos som er det bærende elementer i den oprindelig opskrift, fordi Magne ikke er så glad for de ting. Denne gang har jeg prøvet en cashewbutter fra Naturli’, den er med appelsin og kanel, og det giver den lidt ekstra, og så passer det bare rigtig godt til chokolade. Hvis man ikke kan få fat i den variant, kan man prøve at tilføje lidt appelsinsaft og -skal for at få appelsinsmagen, og måske er det så også nødvendigt med ekstra sødme i form af fx. sirup eller honning, da Naturli’s cashewbutter er sødet lidt.cashewbutter-cookies

Opskrift på eftermiddagscookies med cashewbutter og appelsin

10-14 cookies

Det skal du bruge:

  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • 1 dl cashewbutter
  • 1,5 dl havregryn
  • 0,5 dl kokosfibermel
  • 0,5 dl mandelmel
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • knivspids salt
  • en håndfuld hakket chokolade

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 175 grader
  •  Mos bananen godt, rør cashewbutteren godt rundt sammen med æg til det hele har en ensartet masse.
  • Tilføj efter de tørre ingredienser (på nær chokolade) og bland det hele godt sammen.
  • Vend chokoladen rundt i.
  • Put bagepapir på en bageplade, og brug en ske til at lave klatter af dejen med. Lav 10-14 cookies.
  • Bages ved 175 grader i 12-16 min. til de er gyldne, men stadig lidt bløde.
  • Køl af på en rist.

chewy-cashewbuttercookiescashewbutter-cookie-taet-pa%cc%8a

Indlægget Eftermiddagscookies med cashewbutter og appelsin blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/eftermiddagscookies-cashewbutter-appelsin/feed/ 0 5766
Sunde havregrynskager med chokoloade https://hyggefabrikken.dk/sunde-havregrynskager-med-chokolade/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sunde-havregrynskager-med-chokolade https://hyggefabrikken.dk/sunde-havregrynskager-med-chokolade/#respond Tue, 03 May 2016 18:45:34 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5350 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Fordelen dag havde jeg bagt boller med kokosfibermel, og var kommet til at hælde for meget af melet op. Da jeg ikke kunne hælde det tilbage i krukken, bestemte jeg mig for at bage nogle sunde havregrynskager med melet i stedet. Jeg havde lyst til at prøve en anden version af opskriften på mine morgenmadscookies. Min oprindelige […]

Indlægget Sunde havregrynskager med chokoloade blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Fordelen dag havde jeg bagt boller med kokosfibermel, og var kommet til at hælde for meget af melet op. Da jeg ikke kunne hælde det tilbage i krukken, bestemte jeg mig for at bage nogle sunde havregrynskager med melet i stedet. Jeg havde lyst til at prøve en anden version af opskriften på mine morgenmadscookies. Min oprindelige tanke var at prøve med en version gulerødder og nødder, men da jeg var halvvejs i processen opdagede jeg at vi ikke havde flere gulerødder. I stedet blev det en lidt syndigere, men stadig god og forholdsvis sund havregrynskage. Jeg erstattede nemlig gulerødder med hakket chokolade. Og så selvfølgelig kokosfibermelen, som startede hele projektet. Kokosfibermelet tilfører lidt flere fibre til havregrynskagerne, så de mætter lidt mere. Har man ikke kokosfibermel kan man sagtens bruge kokosmel i stedet, ligesom at quinoaflagerne også sagtens kan erstattes af havregryn.

Jeg synes havregrynskagerne var virkelig gode, og spiste to til formiddagskaffen. Mums. Man skal dog ikke forvente at de er sprøde ligesom en god sukker-cookie, det bliver denne slags kager ikke. Til gengæld kan man spise dem med god samvittighed. Faktisk synes jeg de blev så tilpas søde og kageagtige, at de sagtens kunne gå for at være kager, fx. hvis man skulle have børnehaven til fødselsdag eller som “fredagsslik”. De kan holde nogle dage i en tætlukket beholder.Sund havregrynskage med chokolade

Sunde havregrynskager med chokolade

Opskriften giver 10-14 havregrynskager

Ingredienser

  • 1 dl hasselnødder
  • 2 dadler
  • 1 tsk kokosolie
  • 1/2 dl kokosmel
  • 1/2 dl kokosfibre
  • 1 banan
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl quinoaflager
  • 1/2 hakket god mørk chokolade (eller kakaonibs)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk chiafrø

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Start med at blende hasselnødder, dadler og kokosolie til en cremet, ensartet masse. Afhængig af blenderens kapacitet kan det tage lidt tid, skrab ned fra siden og blend et par gange.
  3. Mos banan sammen med hasselnøddemassen, tilsæt resten af ingredienserne og bland godt sammen.
  4. Form cookies med skeer eller våde hænder.
  5. Bages v. 175 grader i 10-15 min. afhængig af størrelse. De skal være gyldne udenpå, men forvent ikke at de bliver sprøde.
  6. Afkøl på rist

Indlægget Sunde havregrynskager med chokoloade blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/sunde-havregrynskager-med-chokolade/feed/ 0 5350
Opskrift på glutenfri müesli (og chia-bærkompot) https://hyggefabrikken.dk/opskrift-paa-glutenfri-muesli-og-chia-baerkompot/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=opskrift-paa-glutenfri-muesli-og-chia-baerkompot https://hyggefabrikken.dk/opskrift-paa-glutenfri-muesli-og-chia-baerkompot/#respond Fri, 29 Apr 2016 10:01:50 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5284 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Når det skal gå hurtigt om morgenen spiser jeg som regel yoghurt med müesli eller køleskabsgrød. Jeg kan godt lide en god knasende, sprød müesli, men synes ofte de er svære at finde. Særligt hvis man, som mig, går efter de glutenfri versioner. Jeg har det virkelig stramt med rosiner (og de fleste andre tørrede frugter) […]

Indlægget Opskrift på glutenfri müesli (og chia-bærkompot) blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Når det skal gå hurtigt om morgenen spiser jeg som regel yoghurt med müesli eller køleskabsgrød. Jeg kan godt lide en god knasende, sprød müesli, men synes ofte de er svære at finde. Særligt hvis man, som mig, går efter de glutenfri versioner. Jeg har det virkelig stramt med rosiner (og de fleste andre tørrede frugter) i müesli – som i, jeg kan slet ikke have det. Sådan en müesli der primært består af tørre havregryn og rosiner er slet ikke noget for mig. Jeg vil have min müesli sprød, men ikke sød. Der skal være masser af kerner og nødder ikke, men ikke tørrede frugter. Jeg kan derimod godt lide at spise friske frugter eller bær til min müesli eller som her spise dem sammen med en bærkompot. Bærkompotten er super nem, og den kommer der også en opskrift på nederst i indlægget.

Muesli på yoghurt

Der er masser af plads til at improvisere her, så længe forholdet mellem våde og tørre ingredienser er nogenlunde det samme som i opskriften. Sidst jeg lavede den havde jeg ikke flere havregryn, så jeg kom i stedet quinoaflager i, og jeg havde ikke flere solsikkekerner så de blev erstattet af hørfrø og hampefrø. Og sådan kan man nemt gøre den til sin egen müesli. Muesli helt tæt påDet kan godt være udfordrende at finde frem til mange spændende ingredienser til müeslien som er glutenfri og billig. Derfor har fundet risflagerne som er sjove, sprøde flager. De er billige, men ikke vildt spændende i smagen, til gengæld tilføjer de lidt knas til müeslien. Boghvedekerner er også meget knasende, og ret hårde. Magne bryder sig ikke så meget om den müesli fordi han faktisk synes den er for knasende – han er mere til havregryn og rosiner, sådan er vi så forskellige.Muesli i krukke

Ikke mere snak, nu til opskriften:

Opskrift på glutenfri müesli

Opskriften passer til en krukke som vist på billedet

Ingredienser:

  • 250 gr. boghvedekerner
  • 150 gr. risflager
  • 100 gr. havregryn (glutenfri)
  • 150 gr. solsikkekerner
  • 50 gr. græskarkerner
  • 2 spsk chiafrø
  • 50 gr. peanutbutter
  • 30 gr. honning eller sirup
  • 1 dl appelsinsaft (1-2 pressede appelsiner)

Efter bagning kan tilføjes:

  • Nødder eller tørret frugt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 130 grader
  • Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Varm peanutbutter, honning og appelsinsaft i en gryde. Peanutbutteren smelter ikke, men bliver opløst som den nemmere kan blandes ind i müeslien
  • Hæld peanutbutter, honning og appelsinsaft over de tørre ingredienser. Bland godt rundt med ske eller røremaskine – stik ikke hænderne derned i starten, det er varmt! Sørg for at det hele er blandet godt sammen
  • Fordel det hele i en brandpande med papir i.
  • Varmes i ovnen i 40-50 minutter. Vend rundt undervejs.
  • Lad det køle helt af inden det hældes på glas, bland evt. nødder eller tørret frugt i. Jeg putter som regel ristede hasselnødder i.

Muesli2

Opskrift på chia-bærkompot

Chia-bærkompotten er så simpel, at det næsten ikke er en opskrift. Vi bruger den om morgen ovenpå yoghurt eller havregrød. Vi blander den også sammen med skyr eller yoghurt, og så spiser børnene det som en bæryoghurt om eftermiddagen eller i madpakken.

Ingredienser:

  • 2 dl frosne hindbær (friske kan også bruges)
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk sirup

Fremgangsmåde

  • Bruger du frosne bær skal de tøs op og efterfølgende koges i 2 min. – tilsæt ikke ekstra vand.
  • Lad bærrene køle af og mos dem sammen med chiafrø, citronsaft og sirup
  • Lad hvile i ca. 10 minutter, så chiafrøene kan geletere.

Müesli oppe fra

Indlægget Opskrift på glutenfri müesli (og chia-bærkompot) blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/opskrift-paa-glutenfri-muesli-og-chia-baerkompot/feed/ 0 5284
Verdens nemmeste sunde romkugler https://hyggefabrikken.dk/verdens-nemmeste-sunde-romkugler/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=verdens-nemmeste-sunde-romkugler https://hyggefabrikken.dk/verdens-nemmeste-sunde-romkugler/#comments Sun, 17 Apr 2016 12:35:36 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5332 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I fredags lavede Magne og jeg disse super nemme romkugler som et lille sødt indslag efter aftensmaden. De var voldsomt populære og Asger skreg hulkende da vi sagde stop efter han havde spist to romkugler. Jeg tror ikke drengene lagde det mindste mærke til at de udelukkende består af gode, naturlige ingredienser og ikke er […]

Indlægget Verdens nemmeste sunde romkugler blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I fredags lavede Magne og jeg disse super nemme romkugler som et lille sødt indslag efter aftensmaden. De var voldsomt populære og Asger skreg hulkende da vi sagde stop efter han havde spist to romkugler. Jeg tror ikke drengene lagde det mindste mærke til at de udelukkende består af gode, naturlige ingredienser og ikke er proppet med sukker. Og endnu bedre så behøver man ikke at have kagerester for at lave dem. Jeg har brugt samme opskrift som  på træstammer jeg lavede sidste lørdag, men udeladt marcipanen. Den oprindelige opskrift er fra The Foodclub. I stedet rullede vi dem i forskelligt krymmel, og her sætter kun fantasien grænser. Det er generelt nemmest at få det mest pulveriserede til at hænge fast, således var kakaopulveret rigtig nemt, og derfor også Magnes foretrukne, mens det var noget vanskeligere med de tørrede bær. Sunde nemme romkugler

Opskrift på nemme sunde romkugler

12 små eller 6 store

Ingredienser
  • 125 gr dadler uden sten
  • 30 gr hasselnødder
  • 15-20 gr kakaopulver
  • Ca 2 tsk rom-essens (smag til)
  • Til at rulle i: Krymmel, tørrede bær, kokos, kakao eller fint hakkede nødder
Fremgangsmåde
  • Blend ingredienser til romkuglerne til en ensartet masse.
  • Form 6 eller 12 kugler og rul dem i krymmel, tørrede bær, kakao, kokos, hakkede nødder eller hvad du har lyst til.
  • Stil i køleskabet til de skal spises.

Indlægget Verdens nemmeste sunde romkugler blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/verdens-nemmeste-sunde-romkugler/feed/ 4 5332
Glutenfri morgenmadscookies https://hyggefabrikken.dk/glutenfri-morgenmadscookie/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=glutenfri-morgenmadscookie https://hyggefabrikken.dk/glutenfri-morgenmadscookie/#comments Mon, 11 Apr 2016 11:40:54 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5282 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Når det er weekend kan vi godt lide at gøre lidt særligt ud af morgenmaden, i hvertfald en af dagene. Efter jeg er begyndt at spise glutenfrit er det blevet lidt vanskeligere med vafler eller pandekager, men heldigvis ikke umuligt. Disse morgenmadscookies er dog et godt, og lidt sundere alternativ. Og så er de hurtige […]

Indlægget Glutenfri morgenmadscookies blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Når det er weekend kan vi godt lide at gøre lidt særligt ud af morgenmaden, i hvertfald en af dagene. Efter jeg er begyndt at spise glutenfrit er det blevet lidt vanskeligere med vafler eller pandekager, men heldigvis ikke umuligt. Disse morgenmadscookies er dog et godt, og lidt sundere alternativ. Og så er de hurtige at smække sammen, og så kan de passe sig selv i ovnen mens man lige spiser lidt yoghurt eller laver grød til børnene. Umiddelbart er morgenmad og cookie  to uforenelige størrelser, i hvert fald hvis morgenmaden skal være nogenlunde sund og nærende. Og måske er ordet “cookie” også lidt misvisende, drengene blev i hvert fald lidt skuffede da de satte tænderne i dem. Ikke fordi der er noget galt med smagen, men de er ikke sukkersød som almindelige småkager. De minder måske mere om en blanding af en bolle og en müeslibar. De er super gode til morgenkaffen, men fungerer også rigtig godt som et lille mellemmåltid eller til den lille sult. De er god lige at stikke drengene hvis de bliver sultne inden frokost eller som et sødt, men sundt indslag i madpakken. Og så er de hurtige at lave. De kan holde et par dage.morgenmadscookie

Glutenfri morgenmadscookies

10-12 cookies

Det skal du bruge:
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl peanutbutter (eller anden nøddesmør)
  • 1/4 dl honning eller sirup
  • 1 banan
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1 dl havregryn (evt. glutenfri)
  • 1 dl quinoaflager
  • 1 tsk bagepulver
  • salt
  • 2 spsk chiafrø
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Rist kokos gyldent på panden og stil til afkøling
  3. Mos bananen og blandt godt rundt sammen med peanutbutter, honning, æg og vanilie
  4. Tilsæt quinoa, havregryn og bagepulver
  5. Vend det hele med chiafrø og (afkølede) kokosmel
  6. Bag i 15-18 min v. 175 grader
  7. Afkøl på rist og nyd

morgenmadscookies morgenmadscookie tårn

God fornøjelse 🙂

Indlægget Glutenfri morgenmadscookies blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/glutenfri-morgenmadscookie/feed/ 2 5282
Bagt havregrød a la Green Kitchen Stories https://hyggefabrikken.dk/bagt-havregroed-a-la-green-kitchen-stories/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=bagt-havregroed-a-la-green-kitchen-stories https://hyggefabrikken.dk/bagt-havregroed-a-la-green-kitchen-stories/#respond Sun, 03 Apr 2016 09:06:08 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5279 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Bagt havregrød a la “Green Kitchen Stories” er blevet en morgenmadsklassiker herhjemme. Jeg har dog ændret en smule i opskriften og fremgangsmåden, så den er mere børnefamilievenlig. Første gang jeg læste om bagt havregrød synes jeg ærlig talt det lød lidt underligt, og især også bagt havregrød med æg i. Men resultatet er virkelig godt – og […]

Indlægget Bagt havregrød a la Green Kitchen Stories blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Bagt havregrød a la “Green Kitchen Stories” er blevet en morgenmadsklassiker herhjemme. Jeg har dog ændret en smule i opskriften og fremgangsmåden, så den er mere børnefamilievenlig. Første gang jeg læste om bagt havregrød synes jeg ærlig talt det lød lidt underligt, og især også bagt havregrød med æg i. Men resultatet er virkelig godt – og virkelig mættende! Det er faktisk lidt ligesom at spise crumblekage til morgenmad, bare noget sundere. Jeg er som sagt ret vild med konceptet, og manden også. Børnene er ikke helt overbeviste endnu, men kan godt lide bærerne i bunden. Derfor laver jeg kun en portion til to – og der er rigeligt. Den smager klart bedst varm på dagen, men er der en rest tilbage kan den snildt varmes eller spises kold næste dag. Det tager ikke vildt lang tid at bikse sammen, men børnene er som regel temmelig sultne om morgen, så for os passer det bedre at det hele er (stort set) klart og jeg bare kan sætte fadet i ovnen om morgenen, i stedet for stå med målebægere og fedtede fingre mens jeg laver almindelig havregrød til drengene. Så er det bare vigtigt at huske at tænde ovnen som det allerførste når jeg vågner, så den hurtig bliver varm nok.

Baked oatmeal

Ingredienser

Til 2 personer

  • 200 gr. frosne hindbær (kan fint erstattes af andre typer bær, friske eller frosne)
  • 1 dl (glutenfri) havregryn
  • 1 dl quinoaflager (kan erstattes af havregryn)
  • 2 dl kokosmælk (erstat evt halvdelen med en anden plantemælk)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 1/2 tsk vaniliepulver
  • 0,5 dl hakkede mandler (kan udskiftes med andre nødder)
  • 0,5 dl græskarkerner
  • 0,5 dl solsikkekerner
  • 1 skefuld kokosolie (ved stuetemperatur)
  • 1 skefuld sirup (eller honning)

Fremgangsmåde

Jeg går i gang aftenen før jeg gerne vil spise min bagte havregrød, men har du god tid om morgen kan du sagtens gøre det hele klar samme morgen.

Aftenen inden:

  1. Hæld dine frosne bær i en bunden af et fad
  2. Bland havregryn, quinoaflager, bagepulver, salt, kardemomme og kanel. Hæld over bærrene så det er ligeligt fordelt
  3. Bland æg, mælk og vaniliepulver godt sammen og hæld det over bær og havregryn/quinoa
  4. Hvis det skal stå i køleskab over natten. Kan du putte det ind nu med lidt film over.
  5. Bland kerner, nødder, sirup og kokosolie godt sammen og gem i en beholder udenfor køleskabet

Om morgenen:

  1. Tænd ovnen på 180 grader
  2. Fordel nødde/kerneblandingen ovenpå havregrynene
  3. Bages i en varm ovn i 30-35 minutter eller indtil det øverst lag er dejlig sprødt.

God fornøjelse 🙂

Bagt havregrød green kitchen stories

Indlægget Bagt havregrød a la Green Kitchen Stories blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/bagt-havregroed-a-la-green-kitchen-stories/feed/ 0 5279
Hjemmelavet bæryoghurt https://hyggefabrikken.dk/hjemmelavet-baeryoghurt/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hjemmelavet-baeryoghurt https://hyggefabrikken.dk/hjemmelavet-baeryoghurt/#respond Tue, 15 Sep 2015 17:31:07 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=4860 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Et sikkert eftermiddagshit herhjemme er hjemmelavet bæryoghurt – eller frugtyoghurt. Vi lavede det en del sidste efterår og vinter, når vi havde brug for lidt ekstra forkælelse sidst på dagen. Men henover sommeren har vi i stedet spist masser af friske bær, frugter og ærter. Men nu er efteråret virkelig kommet, så i går lavede jeg […]

Indlægget Hjemmelavet bæryoghurt blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Et sikkert eftermiddagshit herhjemme er hjemmelavet bæryoghurt – eller frugtyoghurt. Vi lavede det en del sidste efterår og vinter, når vi havde brug for lidt ekstra forkælelse sidst på dagen. Men henover sommeren har vi i stedet spist masser af friske bær, frugter og ærter. Men nu er efteråret virkelig kommet, så i går lavede jeg en lille omgang yoghurt, som drengene fik da de kom hjem fra institution. Og det var stadig et hit. Faktisk så godt at Asger græd, da han ikke måtte få mere. Når jeg laver yoghurten sørger jeg altid for at tage fra med det samme, så der er noget til Magnes madpakke. Vi gemmer som regel også noget til morgenmaden, som drengene bruger som topping på deres grød. Jeg kan også finde på at lave ekstra meget bærmos, og tage noget fra som vi bruger på morgenmaden eller risengrød som en slags kompot.

Opskriften er inspireret af Louisa Lorangs madpakkebog “Madpakkebogen”, og er yderst simpel. Bærrene kan varieres efter hvad man har i fryseren, og man kan også sagtens brug bananer, bløde pærer eller meloner for at tilføje ekstra sødme. Vi plejer aldrig at tilføje noget sødemiddel, men hvis man synes det er for surt, kan man snildt tilføje lidt ekstra dadler eller en smule honning.

Hjemmelavet bæryoughurt ingredienser Hjemmelavet bæryoughurt

Portionen her giver 4 små portioner, den kan med fordel fordobles, hvis de voksne også vil smage. Og den kan nemt gemmes i køleskab et par dage.

Ingredienser:

125 gr. frosne bær (her brugt såkaldt “skovbærblanding”)

4-5 dadler

1 tsk vaniliepulver

4 dl yoghurt (jeg bruger som 2 dl skyr og 2 dl A38)

Hvis man bruger frosne bær skal de have et kort opkog for at slå eventuelle bakterier ihjel. Hvis jeg bruger frosne jordbær plejer jeg gerne at lade dem tø op ved stuetemperatur først, da de ellers skal koge meget længe.

De optøede bær, dadler og vaniliepulver blendes til en ensartet masse. Lad det køle af inden det blandes med yoghurten. Smag til om der evt skal tilføjes ekstra yoghurt.

Hjemmelavet bæryoghurt klar til at blive spist

Og en lille rest med i Magnes nye madkasse i dag – han har selv valgt den pink madkasse, og yoghurten matcher den meget fint.

Bæryoghurt

 

Indlægget Hjemmelavet bæryoghurt blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/hjemmelavet-baeryoghurt/feed/ 0 4860
Magnes fødselsdagslagkage (uden sukker) https://hyggefabrikken.dk/magnes-foedselsdagslagkage-uden-sukker/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=magnes-foedselsdagslagkage-uden-sukker https://hyggefabrikken.dk/magnes-foedselsdagslagkage-uden-sukker/#comments Sun, 01 Jul 2012 16:55:00 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=320 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Da vi fejrede Magnes fødselsdag sammen med familien, synes jeg også at Magne skulle have en lagkage. Jeg synes stadig han er for lille til at få sukker, men jeg synes det kunne være hyggeligt at give ham en kage med lys i, som han kunne prøve at puste ud. Desuden er Magne meget opmærksom […]

Indlægget Magnes fødselsdagslagkage (uden sukker) blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Da vi fejrede Magnes fødselsdag sammen med familien, synes jeg også at Magne skulle have en lagkage. Jeg synes stadig han er for lille til at få sukker, men jeg synes det kunne være hyggeligt at give ham en kage med lys i, som han kunne prøve at puste ud. Desuden er Magne meget opmærksom på hvad vi andre spiser, så jeg var sikker på at han ville forlange at få noget af vores lagkage, hvis han ikke selv havde noget.

Bundene er lavet af banan, æg og mel. Ca. 1 banan, 1 æg og 1 skefuld mel som er blendet sammen. Vi lavet tit pandekager af æg og banan (og intet andet), de er virkelig lækre til weekendmorgenmad, og et hit hos Magne. Jeg tilføjede her lidt mel for at give bundene lidt mere konsistens. De steges på panden ligesom amerikanske pandekager. Mellem lagene var der flødeskum og friske bær, og selvfølgelig et lys på toppen.

Bananpandekage
Bananpandekager
Magnes lille bananpandekage-lagkage

Indlægget Magnes fødselsdagslagkage (uden sukker) blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/magnes-foedselsdagslagkage-uden-sukker/feed/ 3 320