Hjemmesyet nattøj med dinosaurer

Hvis man har fulgt bloggen lidt, ved man noget er det jeg bedst kan lide at sy, er nattøj. Med tiden er jeg også begyndt at synes det er ekstra hyggeligt med matchende nattøj med drengene. De er blevet meget glade for at sove sammen om aftenen, og de sidste tre uger har de klemt sig sammen i Asgers underkøje. Når de ligger der, og holder om hinanden i matchende nattøj, så er det altså ret kært.

Denne gang er nattøjet syet af en stofrest som jeg købte sidste sommer. Af dino-stoffet kunne der blive til to par bukser, en bluse til Asger med forside og bagside, og næsten en forside til Magne.For at der også kunne være en dino-bluse til Magnes natsæt, har jeg brugt det ensfarvede jersey foroven. Og for at kompensere har jeg også sat en lomme på, så blusen blev lidt sjovere. Jeg havde troet, at Magne ville synes det var ret ærgerligt, at hans ryg bare var ensfarvet. I stedet var det Asger, som var misundelig på lommen.Nattøjet er lidt krøllet på billederne, da det straks blev taget i brug. Asger havde været over og udpege stoffet for mig, og spurgt om jeg ikke ville sy noget af det til ham – og sådan blev det. Den mindste rest blev endda til et par dino-underbukser.Til sidst et ujævnt billede af Asger i nattøjet. En såkaldt “nattøjsdag”, hvor børnene er hjemme og tusser rundt i nattøj hele dagen. Den dag billedet er taget, fik de endda lov til at få flyverdragterne udenpå nattøjet, da vi skulle ud og have lidt luft. Nattøjsdage er absolut på top 3 over ting drengene sætter pris på i weekenden – i hvert fald om vinteren. Og når de skal rende rundt i nattøj hele dagen, får man også ekstra glæde af det hjemmesyede.Asger i dino-nattøj

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *