Jeg har længe haft lyst til at prøve at sy underbukser til Magne, fordi der er sådan en god måde at få brugt rester på. Og derudover lidt sejt at kunne være næsten helt selvforsynende med børnenes tøj (bortset fra strømper). Jeg har bare ikke kunne finde noget godt mønster. Nu er de fleste af Magnes underbukser så blevet for små, og jeg havde lånt et Ottobre-blad med long johns i, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i et forsøg. Jeg forkortede benene, og fjernede desuden gylpen. Magne er ret sensitiv med tøj der strammer eller kredser, så jeg var lidt nervøs for om mine symaskine-syninger ville genere ham. Men de sidder rigtig fint på ham, de er ikke stramme, men bestemt heller ikke løse. Han blev meget glade for dem, så jeg tror jeg må i gang med nogle flere snart.
Stoffet er en tynd interlock, men som er blød som flonel. Den er virkelig lækker, og perfekt til undertøj. Stoffet købte jeg for over 7 år siden da jeg skulle være moster, og ville sy lidt nattøj til min kommende nevø. Jeg syede to sæt til ham, og tilbage blev en lille rest som jeg ikke har kunne finde anvendelse til før nu, men heller ikke har nænnet at smide ud. Så nu er de altså blevet til dejlige, lækre underbukser.
Hej!
Hvilket ottobre-blad har du brugt?
På forhånd tak.
Hilsen
Marianne
Hej Marianne.
Det er fra nr. 6/2013, men som nævnt med en del ændringer i forhold til originalt mønster, da de er med lange ben og gylp. Ottobre har også underbukser i et andet blad, men husker ikke hvilket nummer 😛
Hilsen Sofie
Pingback: Kids Month - Fra brugt til nyt tema - Hyggefabrikken
Pingback: En lille bunke hjemmesyede boxershorts - Hyggefabrikken