Regnjakke til at bygge med Lego i

I sidste uge var Magne og jeg på posthuset for at hente ny regnjakke fra Lego Wear til ham. Magne er blevet rigtig glad for at lege med Lego på det seneste, så da jeg blev tilbudt at teste noget tøj fra Lego slå jeg straks til. Jeg havde dog håbet at jeg kunne finde en bluse med noget sejt Lego-print, men der var kun prints fra serierne Chima, Ninjago og Star Wars, og der er Magne slet ikke endnu, han vil bare gerne have en politibil eller brandbil. I stedet faldt valget så på denne regnjakke, hvor Magne selv var med til at vælge modellen. Magne går i udflytterbørnehave hver anden uge, og der manglede vi også en god regnjakke til at have liggende deroppe. Det var først da fik regnjakken i hænderne, at jeg kunne se det ikke bare var et mønster på prikker, men selvfølgelig knopperne på legoklodser. Hans veninde i børnehaven så det dog straks da han havde den på i mandags, og spurgte han: “Skal man så bygge med Lego når man har den på?”. 
Vi har endnu ikke haft mulighed for at afprøve den i regnvejr (men det kommer nok snart). I søndags havde Magne den på, da vi var nede i vores gård, da der var ophold i regnen. Magne legede med vand og mudder, og selvom regnjakken holdt tæt, kravlede regnen op under ærmerne, men det er jeg ikke sikker på at nogen regnjakke kunne forhindre. Den sidder dog godt på Magne, og selvom Magne var lidt utilfreds med at der ikke var nogen lommer, så tror jeg at det var meget praktisk.
 
På Lego Wears egen side, har de en outletside med gode tilbud og har man større børn der kender Chima, så tror jeg der meget godt at finde.
Indlægget af sponsoreret af LegoWear

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *