Andet kreativt Arkiv - Hyggefabrikken https://hyggefabrikken.dk/Kategorier/andet-krea/ En blog om syning, kreativitet, børn og hygge Thu, 14 Nov 2024 13:20:55 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.8.2 https://hyggefabrikken.dk/wp-content/uploads/2024/08/cropped-Hyggefabrikken_20240821_112219_0000-e1724232306972-65x65.png Andet kreativt Arkiv - Hyggefabrikken https://hyggefabrikken.dk/Kategorier/andet-krea/ 32 32 88079736 Julekugler med streger https://hyggefabrikken.dk/julekugler-med-streger/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=julekugler-med-streger https://hyggefabrikken.dk/julekugler-med-streger/#respond Sun, 02 Dec 2018 10:09:34 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6389 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I dag vil jeg vise jer en nem, men ret fin, idé til julepynt.  Julekugler malet med poscatuscher Alder: 5+ Tid: 10-20 min. Julekuglen kan laves af både børn og voksne, men kræver en vis grad af finmotorik, da barnet skal kunne holde om kuglen uden at kvase og male på den, når den er i […]

Indlægget Julekugler med streger blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I dag vil jeg vise jer en nem, men ret fin, idé til julepynt. 

Julekugler malet med poscatuscher

Alder: 5+

Tid: 10-20 min.

Julekuglen kan laves af både børn og voksne, men kræver en vis grad af finmotorik, da barnet skal kunne holde om kuglen uden at kvase og male på den, når den er i bevægelse.

Det skal I bruge:

  • Gennemsigtig julekugler (kan fx. købes i Panduro Hobby)
  • Poscatuscher, glimmermaling el.lign. der kan male på glas

Sådan gør I:

Bruger I Poscatuscher skal du muligvis “starte” tuschen for dit barn.

Hold kuglen forsigtigt i hånden menes der tegnes. Du kan evt. stille kuglen på et toiletrullerør mens du tegner på den. Husk, at Poscatuschen (og glimmermalingen) skal tørre, så pas med at røre ved det. Hænges til tørre når den er malet færdig.

Denne her julekugle tegnede Magne da han var 5 år.

Indlægget Julekugler med streger blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/julekugler-med-streger/feed/ 0 6389
Julepynt som du kan lave med de mindste https://hyggefabrikken.dk/julepynt-du-kan-lave-mindste/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=julepynt-du-kan-lave-mindste https://hyggefabrikken.dk/julepynt-du-kan-lave-mindste/#respond Sat, 01 Dec 2018 05:56:17 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6384 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I dag er det den 1. december! En dag som vores drenge har set frem til længe. Den sidste uge har Asger hver dag spurgt: “hvor mange dage skal vi nu sove før vi må åbne vores julekalender?”. De glæder sig til alle de små ting i december. Julekalenderen der skal åbnes, kalenderlyset der skal […]

Indlægget Julepynt som du kan lave med de mindste blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I dag er det den 1. december! En dag som vores drenge har set frem til længe. Den sidste uge har Asger hver dag spurgt: “hvor mange dage skal vi nu sove før vi må åbne vores julekalender?”. De glæder sig til alle de små ting i december. Julekalenderen der skal åbnes, kalenderlyset der skal tændes, julenissen der flytter ind – og driller!, julepynten der skal hænges op, småkagerne der skal bages og alle gaverne der skal produceres og pakkes ind. De elsker det hele! Og jeg elsker virkelig at (gen)opleve glæde gennem dem.

For mig handler julen virkelig om hygge, at tage sig god tid til at være sammen med hinanden. December kan hurtigt blive en stresset måned – desværre – så jeg prøver hvert år at skrue forventningerne og ambitionsniveauet ned og i stedet skrue op for nærværet. Én af de ting vi virkelig godt kan lide at lave sammen er julepynt. Derfor vil jeg igennem december dele nogle nemme forslag til pynt man kan lave sammen med sine børn. Pynt som ikke kræver det store udstyr, kundskaber eller tid.

 

Papjulepynt du kan lave med familiens mindste

Alder: 1-3 år

Tid: 5-15 min.

Det skal du bruge:

  • Karton
  • Kageudstikkere eller udstansere
  • Blyant
  • Saks
  • Glimmerlim
  • Palietter
  • Gavebånd eller silkebånd

Sådan gør I:

Tegn figuren op på kartonen og klip den ud. Hvis du har en udstanser kan du bruge den i stedet.

Lad junior pynt kartonen med glimmerlim og palietter.

Til sidst klipper du et lille hul i kartonen og trækker et stykke gavebånd igennem. Slå knude på og hæng op.

Pynten på billedet her lavede Magne da han var 1,5 år, og han finder det stadig frem hver jul med stor stolthed.

God fornøjelse! I morgen kommer der en aktivitet, der er målrettet de lidt større børn.

Indlægget Julepynt som du kan lave med de mindste blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/julepynt-du-kan-lave-mindste/feed/ 0 6384
Lav jeres egen sprællemand https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-egen-spraellemand/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=lav-jeres-egen-spraellemand https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-egen-spraellemand/#respond Wed, 17 Jan 2018 14:36:30 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6188 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

For både små og store børn – og voksne – er der det sjovt at hive i sprællemandens snor og se hvordan arme og ben spjætter. Og man kan nemt lave sin egen sprællemand. Forleden dag lavede Asger og jeg en sprællemand sammen, og Asger var ret henrykt da vi kom til at sprællemanden skulle […]

Indlægget Lav jeres egen sprællemand blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

For både små og store børn – og voksne – er der det sjovt at hive i sprællemandens snor og se hvordan arme og ben spjætter. Og man kan nemt lave sin egen sprællemand.

Forleden dag lavede Asger og jeg en sprællemand sammen, og Asger var ret henrykt da vi kom til at sprællemanden skulle have snore i og arme og ben endelig dansede. Jeg kæmpede dog lidt med at få sprællemandens arme og ben til at spjætte, da jeg først satte snorene forkert i. Men da jeg nu har fundet fidusen, vil jeg dele det med jer.

Der er en del klippe- og monteringsarbejde i selv at lave en sprællemand, og særligt det sidste kræver lidt præcision for at få et godt resultat. Derudover kan det være svært at vurdere størrelseforhold i mellem krop, ben og arme, når det tegnes af løsrevne dele. Asger har en tendens til at lave alt meget småt og fint (se fx. hans lille, søde klemme-skildpadde). Jeg startede derfor med at tegne og klippe torsoen ud. Til arme og ben, tegnede jeg to punkter på pappet, som Asger så kunne tegne arme og ben indenfor. Herefter klippede jeg delene ud, mens han dekorerede sprællemandens forskellige dele. Hvis børnene mister interessen under monteringsprocessen kan I være nødt til at færdiggøre projektet alene. Til gengæld kan jeg love at børnene bliver stolte af deres arbejde, når de ser den færdige sprællemand.

Lav selv en sprællemand

Vores sprællemand er ret enkel, men vil I gøre udfordringen sværere, kan I også lave todelte ben og arme, det giver en sjov effekt når I sprællemanden spræller.

Det skal I bruge:

  • Karton eller pap
  • Tuscher, farveblyanter, fedtfarver eller maling til at dekorere med
  • Kraftig snor
  • Papirbindere
  • Saks
  • Hobbykniv

Sådan gør I:

  • Start med at tegne sprællemanden på kartonet. I skal tegne to arme (spejlvendt af hinanden), to ben (spejlvendt af hinanden) og en torso med hoved.
  • Klip delene ud og lav huller til snore og papirbindere (se illustration).Snor i sprællemand
  • Dekorér sprællemandens dele.
  • Nu skal sprællemanden samles. Sæt arme og ben fast på torsoens bagside med papirbindere. Papirbinderne skal i de nederste huller (se illustration). Pas på med ikke at sætte dem for stramt fast, de skal stadig kunne bevæge sig.
  • Bind nu en snor mellem hullerne på armene og benene. Snorene skal bindes i de huller der er over papirbinderne.
  • Bind en snor fast på armene og benenes snore, og lad den gå ned mellem sprællemandens ben, så man kan trække i den.
  • Hiv i snoren og se sprællemanden danse!Sprællemand med snor i

Variation:

I kan lave en sprællemand med et billede af jer selv. Det gøres nemmest ved at finde et godt billede, hvor I er i helfigur, og arme og ben er let adskilt fra resten af kroppen. Print billedet ud i den størrelse I gerne vil lave sprællemanden i. Lim billedet fast på et stykke karton. Klip figuren ud, klip ben og arme af, og saml det igen efter samme fremgangsmåde som ovenfor.

Indlægget Lav jeres egen sprællemand blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-egen-spraellemand/feed/ 0 6188
Sjove klemme dyr – fire nemme idéer https://hyggefabrikken.dk/sjove-klemme-dyr-fire-nemme-ideer/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=sjove-klemme-dyr-fire-nemme-ideer https://hyggefabrikken.dk/sjove-klemme-dyr-fire-nemme-ideer/#comments Mon, 15 Jan 2018 20:53:34 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6172 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I weekenden lavede drengene og jeg disse sjove klemmedyr. De er super hurtige at lave, kræver ikke særlig mange materialer og kan varieres i det uendelige – godt og vel… Til to af dyrene har vi brugt klemmens åbnemekanisme til deres mund, til ægget har vi brugt klemmen så ægget kan knække over og ved sommerfuglen […]

Indlægget Sjove klemme dyr – fire nemme idéer blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I weekenden lavede drengene og jeg disse sjove klemmedyr. De er super hurtige at lave, kræver ikke særlig mange materialer og kan varieres i det uendelige – godt og vel… Til to af dyrene har vi brugt klemmens åbnemekanisme til deres mund, til ægget har vi brugt klemmen så ægget kan knække over og ved sommerfuglen er klemmens funktion en del af konstruktionen, så den holder fast på vinger og følehorn.

Det skal I bruge:

  • Klemmer
  • Lim
  • Pap
  • Saks
  • Piberensere (sommerfugl og skildpadde)
  • Karton (æg, skildpadde og krokodille)
  • Rulleøjne (skildpadde, sommerfugl, krokodille)

Sådan laver I ægget:

Det første klemmedyr vi lavede var kyllingen i ægget. Jeg havde puslet med idéen længe, og fik endelig prøvet den af. Drengene synes det var sådan en sjov idé, at vi ville finde på nogle flere dyr sammen.

  • Start med at tegne et æg på et hvidt stykke karton
  • Klip det hvide æg ud.
  • Nu skal kyllingen laves. Læg det hvide æg på et gult stykke karton og tegn et omrids omkring, på den måde få du et overblik over hvor stor kyllingen skal være. Husk også at kyllingen skal være lille nok til at kunne ses mellem klemmens dele, når den er åben.
  • Tegn kyllingen og klip ud. Lav et næb i orange karton og lim fast. På bagsiden af kyllingen limer du et lille stykke karton fast, som du kan bruge til at lime kyllingen fast på klemmen med.
  • Lim kyllingen fast på den nederste del af klemmen – husk at tjekke om man kan se kyllingen, når klemmen åbnes.
  • Nu skal revnen i ægget laves. Klip zigzag ind gennem ægget.
  • Lim den nederste æggeskal fast på den modsatte side af kyllingen, så kyllingen bliver skjult af ægget. Put lim på klemmen, og læg æggeskallen sådan at takkerne går lidt over den nederste klemme del.
  • Lim den øverste skal fast. Put lim på klemmens øverste del. Læg den øverste skal på klemmen og sørg for at takkerne passer sammen. Tryk godt fast og åbn så klemmen, så de to æggedele ikke limer sammen.
  • Nu er ægget klar til at revne!

Sådan laver I sommerfuglen:

Klemme-sommerfuglen lavede Magne helt selv, og det er den nemmeste og hurtigste af de fire dyr, da der hverken skal tegnes, klippes eller limes.

  • Form to piberensere som hjerter. Åben klemmen og stik dem ind
  • Klip en piberenser over og snor enderne sammen. Bøj de modsatte ender lidt. Åben klemmen forsigtigt og sæt følehornene ind.
  • Lim øjne på

Sådan laver I krokodillen:

Krokodillen kræver lidt flere lag af karton – og en smule præcision for at virke. Hvis man har ekstra tålmodighed tilbage, kan man jo også lave et dyr den kan have i munden. Så kan man bruge samme fremgangsmåde som med kyllingen.

  • Start med at lave tænderne til krokodillen. De skal være lidt længere end stykket fra klemmens åbning til det første metal på klemmen. Klip tænderne ud af samme stykke hvide karton, så de passer ned i hinanden.
  • Klip to stykker grøn karton der kan være krokodillens over- og undermund. Lim dem oven på tænderne – ligesom på billedet ovenover.
  • Lim tænderne fast på klemmen – se billedet ovenover.
  • Klip resten af krokodillens hoved. Lim nu hovedet fast til undermunden og den nederste klemme – og kun det, ellers kan krokodillen ikke åbne munden.
  • Lim et øje fast.

Sådan laver I skildpadden

Nogle af bloggens faste læsere kan måske huske, at jeg får har skrevet om Asgers kærlighed til skildpadder? Så da jeg foreslog, at vi skulle lave klemmedyr, var Asger straks opsat på at lave en skildpadde. Han klippede straks skjold og ben ud selv, og selv designet dyret, mens jeg har hjulpet lidt med limningen.

  • Start med at klippe skildpaddens skjold ud (det kan med fordel være lidt større end Asgers skildpaddeskjold)
  • Klip to stykker piberensere. Åben klemmen og stik piberenserne ind. I kan evt. give dem en klat lim. Bøj dem ned langs klemmen, så de ligner ben.
  • Lim skjoldet udenpå benene. Lim kun fast til den nederste del ad klemmen, så skildpadden kan åbne sin mund.
  • Lim et øje fast.

 

Indlægget Sjove klemme dyr – fire nemme idéer blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/sjove-klemme-dyr-fire-nemme-ideer/feed/ 1 6172
Lav jeres eget vendespil https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-eget-vendespil/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=lav-jeres-eget-vendespil https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-eget-vendespil/#respond Thu, 04 Jan 2018 10:28:05 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6151 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Det er nemt selv at lave et personligt vendespil sammen med børnene. Vendespil er et rigtig godt børnespil, som kan spilles allerede fra 3 års alderen. Med de helt små kan I starte ud med 5 sæt ad gangen, og langsomt øge det, som barnet begynder at forstå spillet. Vendespil træner både koncentrationen og hukommelsen […]

Indlægget Lav jeres eget vendespil blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Det er nemt selv at lave et personligt vendespil sammen med børnene. Vendespil er et rigtig godt børnespil, som kan spilles allerede fra 3 års alderen. Med de helt små kan I starte ud med 5 sæt ad gangen, og langsomt øge det, som barnet begynder at forstå spillet. Vendespil træner både koncentrationen og hukommelsen – også for de voksne!

I kan bestemme jer for et tema, fx. tal, bogstaver, ansigtsudtryk, flag eller lade barnet selv bestemme det – det afgørende er selvfølgelig at børnene kan tegne et (nogenlunde) ensartet billede to gange. Jeg lavede det sammen med Magne, som for tiden er meget optaget af tal, og derfor blev alle hans brikker tal og små regnestykker.

Det skal I bruge:

  • Karton (fx. fra et morgenmadsprodukt)
  • Saks eller cirkeludstanser
  • Tuscher eller farveblyanter

Sådan gør I:

  • Klip 20 brikker i samme størrelse, I kan bruge en udstanser eller klippe i frihånd.
  • Nu skal I tegne 10 par – tegn et par af gangen.
  • Bland kortene og spil – I kan evt. starte ud med at spille med fem sæt først.

Forslag til variationer

Humørikoner

I kan også bruge vendespillet til at få en snak om humør, ansigtsudtryk, stemning og forskellige typer mennesker.
Tegn forskellige udtryk fx. glad, vred, ked af det, overrasket osv.

Bogstaver

I kan bruge vendespillet til at lære barnet om store og små bogstaver. De fleste børn lærer først de store bogstaver at kende, så ved at lave vendespil med store og små bogstaver, kan I lære dem at skabe sammenhængen mellem de store og små bogstaver. Lav da 56 brikker, så I har til hele alfabet. Men brug ikke alle bogstaverne på samme tid, for så bliver det alt for uoverskueligt for barnet. Start fx. med de bogstaver der indgår i barnets eget navn.

Lav en visuel forbindelse mellem de store og så bogstaver så barnet lettere at skabe sammenhængen, fx. ved at bruge den samme farve.

Tal

I kan også træne talforståelse med børnene igennem vendespillet. Efter samme princip som med bogstaverne, så er de to brikker i et par altså ikke identiske. Men et par kan fx. være tallet 4 på den ene brik og fire brikker på den anden brik. Magne tog det skridtet videre, og lavede regnestykker, så der fx. stod “1 + 3” på en brik og “4” på en anden.
Lav 20 brikker med tallene fra 1-10 og tilsvarende prikker. Skab også her en visuel forbindelse mellem parrene.

Billeder af jer selv

I kan bruge billeder af jeres børn eller deres yndlingsting til vendespillet. Print 10 sæt ud, klip dem ud og lim dem fast på bagsiden af kartonnet.

Indlægget Lav jeres eget vendespil blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/lav-jeres-eget-vendespil/feed/ 0 6151
Lav sjov nytårspynt https://hyggefabrikken.dk/lav-sjov-nytaarspynt/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=lav-sjov-nytaarspynt https://hyggefabrikken.dk/lav-sjov-nytaarspynt/#respond Sat, 30 Dec 2017 15:14:01 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=6139 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I formiddags lavede drengene og jeg lidt sjov nytårspynt, som er super nemt og hurtigt at lave. Vi deler her tre nemme idéer, hvis I også vil lave lidt pynt eller måske har brug for lidt sjovt til at få dagen til at gå med i morgen. Den sidste idé fandt Magne selv på, og han […]

Indlægget Lav sjov nytårspynt blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

I formiddags lavede drengene og jeg lidt sjov nytårspynt, som er super nemt og hurtigt at lave. Vi deler her tre nemme idéer, hvis I også vil lave lidt pynt eller måske har brug for lidt sjovt til at få dagen til at gå med i morgen. Den sidste idé fandt Magne selv på, og han har lavet en fin lille instruktionsvideo, som jeg deler til sidst i indlægget.

Nytårsraketter

Til nytår hører naturligvis raketter – noget Magne ser meget frem til at fyre af i år. Disse raketter er dog helt uden krudt, og udelukkende til pynt.

Det skal I bruge:

  • Rør fra toiletrulle
  • Karton
  • Pind
  • Lim (gerne limpistol)
  • Saks
  • Pynt – fx. palietter eller skumklistermærker
  • Evt. glanspapir
  • Evt. silkepapir til “ild”

Sådan gør I:

  • Den ene raket har glanspapir på, de andre er uden papir. Hvis I vil have papir på, så start med at lime det på.
  • Lav nu toppen af raketten ved at klippe en cirkel af karton. Vi har brugt glimmerkarton, men helt almindelig karton kan også bruges. Cirklen skal være større end toiletrullen, jo større cirkel, jo mere spids kan toppen blive. Find midten af cirklen og klip ind til midten. Fold herefter den ene del af cirklen under den anden og lim fast, så du får dannet en spids. Lim fast i toppen af toiletrullerøret. Det er nemmest med en limpistol. Vi brugte en almindelig trælim, og det kræver en del præcision.
  • Pynt raketten med palietter, skumklistermærker, papir eller andet sjovt.
  • Lim en pind fast inden i røret.
  • Til sidst kan der evt. tilføjes “ild” i raketten. Brug gul, orange eller rød – gerne mindst to farver – silkepapir. Læg to stykker ovenpå hinanden, rul dem rundt og klip strimler op igennem, så der stadig er ca. 2 cm tilbage. Lim eller tape ilden fast oppe i røret.

Sjove nytårsbriller

En anden ting der hører til nytår, er sjove hatte og festlig udklædning. Måske kunne man bruge disse sjove briller til nytår. Magne og Asger har i hvert fald haft det sjovt med at gå rundt med dem det meste af dagen.

Det skal I bruge:

  • Toiletrullerør
  • Piberensere
  • Lim
  • Saks

Sådan gør I:

  • Klip to lige store stykker af toiletrullerøret, så du har to “brilleglas”.
  • Put lim på det tyndeste stykke af toiletrullen. Læg piberenseren rundt på det ene brilleglas. Tryk godt ned, så den limer helt fast. Lim nu det andet brilleglas på. Start med det sidste stykke af piberenseren og fold rundt på toiletrullen. Tryk godt fast.
  • Det sidste stykke piberenser mellem brilleglassene kan nu bøjes så det passer til næsestykket.
  • Lav forsigtigt et lille hul i hver side af brilleglassene. Stik en piberenser igennem et par centimeter, fold det lille stykke piberenser rundt om det lange stykke. Gør det samme i den anden side.
  • Prøv nu brillen på barnet – eller hvem der skal bruge dem. Fold piberenserne rundt om ørerne. Klip det overskydende stykke piberensere af.

Lav jeres egen nytårsknallert

Den sidste nytårsidé har Magne selv fundet på, og den er ret simpel. Det er simpelthen en knallert lavet ud af et stykke køkkenrulle. Indholdet kan man jo selv variere, men Magne har valgt at putte en fin kongekrone i.

Det skal I bruge:

  • Et stykke køkkenrulle
  • Papir
  • Saks
  • Lim

Sådan gør I:

  • Klip en kongekrone ud af papiret. Lim den sammen så den bliver rund.
  • Læg kronen på køkkenrullen og rul det sammen.
  • Snor enderne sammen – ligesom på en karamel.
  • Færdig! Nu kan man hive i hver ende, og knallerten vil gå i stykker.

God aften i morgen. Pas på hinanden. Tak for i år – og rigtig godt nytår til jer alle!

Indlægget Lav sjov nytårspynt blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/lav-sjov-nytaarspynt/feed/ 0 6139
Indlæg nr. 500! – top 5 over de mest læste indlæg https://hyggefabrikken.dk/indlaeg-nr-500/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=indlaeg-nr-500 https://hyggefabrikken.dk/indlaeg-nr-500/#respond Thu, 05 May 2016 19:34:03 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=5415 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg har blogget i lidt over 5 år med skiftende intensitet i bloggeriet, og nu har jeg altså rundet indlæg nr. 500! Det vil altså sige at jeg har udgivet omkring 100 indlæg om året, det er alligevel en pæn slat. I anledningen af indlæg nr. 500 har jeg kigget på statistikken for mine indlæg, […]

Indlægget Indlæg nr. 500! – top 5 over de mest læste indlæg blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg har blogget i lidt over 5 år med skiftende intensitet i bloggeriet, og nu har jeg altså rundet indlæg nr. 500! Det vil altså sige at jeg har udgivet omkring 100 indlæg om året, det er alligevel en pæn slat. I anledningen af indlæg nr. 500 har jeg kigget på statistikken for mine indlæg, og her er en lille beskeden top 5 over de mest læste indlæg.

Tak fordi I læser med 🙂top5 u. tekst

1. DIY på pusleunderlag med lommer

Det mest læste indlæg er min vejledning på at sy et transportabelt pusleunder med lommer. Et pusleunderlag som jeg selv har syet fire af og været vældig glad for. Hvis nogen af jer har brugt min vejledning eller er blevet inspireret af den, kunne det da være sjovt at høre. Selv har vi været vældig glade for underlagene, og jeg tænker også at det kunne være en rigtig god barselsgave. Det kan laves på en eftermiddag, og kræver ingen særlige kompetencer. Hvis du er en af dem der ikke har set indlægget endnu, kan du læse det her.diy pusleunderlag4.jpg

2. DIY – Sy ribrouleau på symaskine

Det andet mest læste indlæg er endnu en “diy” (do it yourself). I denne simple vejledning viser jeg hvordan man kan sy ribrouleau fast på symaskine. Jeg har hverken overlocker eller coverlocker (men drømmer meget om begge dele), men synes alligevel godt man kan få fine resultater på symaskinen. Jeg synes selv det var svært at få pænt i starten, og har derfor lavet denne vejledning hvis andre havde samme problemer. Den kan du se her.diy ribrouleau

3. Hjemmebygget forskudt køjeseng

Det tredje mest læste indlæg er også noget jeg er virkelig glad for, og som er meget brugt herhjemme. Nemlig børnenes seng 😉 Faktisk er det min mand der har udført arbejdet, og det har han gjort virkelig godt synes jeg. Den type evner har jeg ikke helt, men til gengæld er jeg god til at få idéerne (lidt for god synes min mand vist engang imellem), så jeg har fundet på, i samarbejde har vi fundet på en løsning og manden har udført. Når jeg kan se hvor stor interessen er for sengen, ville jeg have ønsket at vi havde taget flere billeder undervejs, men det har vi desværre ikke. Flere (mænd) har skrevet til mig efter instrukser eller tegninger, det har jeg desværre ikke. Men i indlægget linker jeg til denne vejledning, som vi fandt inspiration fra. Den højeste seng er bygget efter samme princip som den i linket, men målene er anderledes, da de er tilpasset målene på Stuva-skabene, og så er køjerne i junior-længde. Den laveste seng, eller underkøjen, er bygget på samme måde, men benene i den ene ende er bygget sammen med stigen. Stigen er lavet af “mellemrummet” mellem de to køjers ben. Højden er tilpasset vores høje paneler. Skabene er ikke så dybe som sengene, så i hver side er der sat en spånplade på. I den ene side har vi sat klatregreb på. Har man brug for endnu mere opbevaring, kunne man også installere en lille dør/låge på bagepladen, så man kan udnytte hulrummet bag skabene til fx ekstra madrasser eller andet der fylder meget, men bruges sjældent.

Egentlig ville vi gerne have haft den nederste køje lidt længere ind under sengen, men valgte istedet to skabe, så der er god opbevaringsplads.

Køjeseng hjemmelavet forskudtAsgers underkøje forskudt køjeseng

4. Hjemmesyet brandmandstøj

Det fjerde mest læste indlæg, er mit indlæg om børnenes brandsmandstøj. Endnu en ting der har været virkelig populært herhjemme. Jeg startede med at sy et sæt til Magne i julegave, men det endte med at Asger så ofte gik i det, at jeg også måtte sy et sæt til ham, som han kunne bruge til fastelavn. Jeg har selv lavet refleksbåndene at neongult elastikbånd og refleksbånd som er syet sammen. Navnene er lavet af strygestof. Er man interesseret i at sy et brandmadssæt, kan man også supplere med et brandmandsbælte – det kan i øvrigt også bruges som politibælte, værktøjsbælte, cowboybælte og så videre…hvilket gør at det bliver brugt virkelig meget!

Kostume brandmand sy selv

5. Mit første pusleunderlag

På femtepladsen finder vi endnu et pusleunderlag med lommer. Faktisk det allerførste jeg syede. På denne første udgave brugte jeg knap i stedet for elastik og snorelukning, men knappen kunne ikke holde til presset, og derfor fandt jeg på den mere holdbare løsning med elastikken.pusleunderlag6

Indlægget Indlæg nr. 500! – top 5 over de mest læste indlæg blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/indlaeg-nr-500/feed/ 0 5415
Kids Month – Børneværelset https://hyggefabrikken.dk/kids-month-boernevaerelset/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kids-month-boernevaerelset https://hyggefabrikken.dk/kids-month-boernevaerelset/#respond Sat, 10 Oct 2015 11:20:00 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=4966 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Velkommen indenfor på Magne og Asgers værelse. Dette bliver det sidste indlæg i kategorien “Børneværelse” herfra. Desværre har jeg ikke nået at producere noget nyt til børneværelset i denne omgang, men I skal da ikke snydes for et lille kig ind på børnenes værelse. Den største hjemmelavede ting her, er helt klart børnenes køjeseng. Jeg […]

Indlægget Kids Month – Børneværelset blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Velkommen indenfor på Magne og Asgers værelse. Dette bliver det sidste indlæg i kategorien “Børneværelse” herfra. Desværre har jeg ikke nået at producere noget nyt til børneværelset i denne omgang, men I skal da ikke snydes for et lille kig ind på børnenes værelse. Den største hjemmelavede ting her, er helt klart børnenes køjeseng. Jeg har allerede vist dem frem i et indlæg, men i anledningen af Kids Month synes jeg den fortjener at blive vist frem igen. Vi er SÅ glade for den, og den passer bare så godt ind i børneværelset, både praktisk og funktionel. Alle detaljerne kan du læse i det originale indlæg her. Men her kommer også lidt flere billeder fra børnenes værelse.
IMG_9792Indgang til børnenes værelse fra vores gang. Værelset har døre til stuen (suitedør endda) og til gangen, jeg synes godt vi kunne blende døren til gangen af for at få lidt mere (væg)plads, men det synes manden ikke, og denne kamp har han (indtil videre) vundet.IMG_9791IMG_9782

Børnenes legohjørne overfor deres seng. Størstedelen af Lego’et er fra mor og fars barndom, ligesom bordet stammer fra mandens barndoms hjem. Stolen er ligeledes et arvefund. Bogkassen har vi fundet til storskrald og malet hvid, ved siden af hænger et par billedhylder fra Ikea, som bruges til nogle af de mange Lego-biler (når de ikke er splittet ad) og andre lego-kreationer som ikke skal skilles ad.  IMG_9918 IMG_9921

Og så er der børnenes seng, skab og opbevaring af Duplo, biler og togbane. Jeg har skrevet udførligt om det i et andet indlæg, så her lader jeg billederne tale for sig selv.IMG_9779 Køjeseng hjemmelavet forskudtAsgers underkøje forskudt køjesengIMG_9770Magnes overkøje hjemmelavet køjeseng forskudtMagnes køjeIMG_9801

Indlægget Kids Month – Børneværelset blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/kids-month-boernevaerelset/feed/ 0 4966
Kids Month: De fem bedste ting til børneværelset https://hyggefabrikken.dk/kids-month-de-fem-bedste-ting-til-boernevaerelset/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kids-month-de-fem-bedste-ting-til-boernevaerelset https://hyggefabrikken.dk/kids-month-de-fem-bedste-ting-til-boernevaerelset/#comments Tue, 06 Oct 2015 08:28:06 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=4934 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg har samlet de fem bedste ting som jeg har lavet til børneværelset i dette indlæg. Ikke nødvendigvis de flotteste, de sværeste eller dem jeg er mest stolt af, men simpelthen dem som har vist sig at blive brugt igen og igen. 1. Magnes sengerand (se det originale indlæg for flere detaljer her) Sengeranden syede jeg […]

Indlægget Kids Month: De fem bedste ting til børneværelset blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

Jeg har samlet de fem bedste ting som jeg har lavet til børneværelset i dette indlæg. Ikke nødvendigvis de flotteste, de sværeste eller dem jeg er mest stolt af, men simpelthen dem som har vist sig at blive brugt igen og igen.

1. Magnes sengerand (se det originale indlæg for flere detaljer her)sengerandsengerand

Sengeranden syede jeg til Magne da han var 4 måneder, og nu næsten 4 år senere insistere han stadig på at have sengeranden i sengen. Dengang jeg syede den, var der ikke så meget overskud med en baby der konstant ville ammes (også om natten), så jeg var flere gange ved at opgive projektet, men nu er jeg glad for at jeg ikke gjorde det. Udover at beskytte hovedet når Magne væltede rundt i sengen som lille, er sengeranden ofte taget ud af sengen og brugt som løbebane, sneglehus, hule eller sågar en traktor.

2. Asgers sengerand (se det originale indlæg for flere detaljer her) IMG_3017Sengerend i babyseng

Når nu Magne var så glad for sin sengerand, skulle Asger naturligvis også have en. Som det ses er den holdt i samme stil som Magnes, Asgers er dog i blå/sort/hvide firkanter, hvor Magnes er grøn/sort/hvid. Og denne gang var jeg smart nok at lave den inden Asger blev født. Når man ser de to sengerande (i hvert fald tæt på), kan man sagtens se at der er to år i mellem dem, for teknisk er jeg blevet noget bedre på den tid – og det er netop noget af det jeg elsker ved at sy.

3. Juniortæppe (se det originale indlæg for flere detaljer her)

JuniortæppeMagne med juniortæppe

Magne har altid været en meget varm drenge, og det er kun om vinteren at han sover med dyne. Derfor syede jeg dette juniortæppe til ham. Det er syet af jersey og frotté, så det varmere end et dynebetræk men køligere (og lettere) end et vattæppe. Magne har været så glad for det, og det er jo i brug det meste af året. Jeg har planer om også at sy et til Asger, men skal lige have fundet det rette stof. Asger sover dog oftest ovenpå sin dyne, så derfor er det ikke så presserende.

4. Tipi (se det originale indlæg for flere detaljer her)

TipiTipi

Tipien syede jeg til Magnes 2 års fødselsdag, og siden har den været flittigt brugt til boglæsning, hemmelig hule og teltture. Den er fyldt med fine detaljer som “døre” der kan lukkes sammen, og bindes fast, og en lille bog/lommelygtelomme inde i tipien.

5. Hjemmelavede wallstickers på skab (se det originale indlæg for flere detalje her – eller se diy her)

en-elefant-kom-marcherende4 en-elefant-kom-marcherende

På Magnes “babyværelse” havde vi to store hvide Ikea-skabe stående. Jeg synes aldrig de var særlig pæne, og heller ikke særlig hyggelige på børneværelset. Derfor lavede jeg nogle wallstickers ud af hyldepapir fra Tiger, og vupti så var skabet lidt hyggeligere. Jeg har lavet en lille DIY på wallstickerne – det kan du se her. Skabet er dog siden fjernet fra værelset.

Det var min beskedne top 5 over ting på børneværelset. Med i opløbet var også mit hæklede gulvtæppe, sengetøj, slyngevugge og legetøj jeg har lavet til børnene. De kommende dage planlægger jeg at vise hele værelset frem, samt deres legekøkken.

Indlægget Kids Month: De fem bedste ting til børneværelset blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/kids-month-de-fem-bedste-ting-til-boernevaerelset/feed/ 2 4934
Uro af gamle grene https://hyggefabrikken.dk/uro-gamle-grene/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=uro-gamle-grene https://hyggefabrikken.dk/uro-gamle-grene/#comments Thu, 09 Apr 2015 19:47:33 +0000 http://hyggefabrikken.dk/?p=4177 Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

  Magne er en rigtig tingfinder, og når han kommer hjem fra børnehave har han ofte lommerne fylde af kapsler, slebne glasskår, små sten og andre skatte – og så er rygsækken fyldt med grene. Grenene videregiver han tit som gaver til mig, og selvom jeg bestemt er glad for tanken bag, så har jeg […]

Indlægget Uro af gamle grene blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
Du skal nu til at læse et indlæg fra Hyggefabrikken.

 

Magne er en rigtig tingfinder, og når han kommer hjem fra børnehave har han ofte lommerne fylde af kapsler, slebne glasskår, små sten og andre skatte – og så er rygsækken fyldt med grene. Grenene videregiver han tit som gaver til mig, og selvom jeg bestemt er glad for tanken bag, så har jeg ikke så meget at bruge alle de grene til som langsomt, men sikkert fylder mit skrivebord op. Så forleden dag lavede Magne og jeg denne enkle uro sammen. Magne stod for designet, valgte snore, perler og pompomer, trak selv pompomer og perler på snor, mens jeg bandt snorene på grenene, som også var nøje udvalgt af Magne. Nu hænger den og svæver over Magnes seng, og i al sin enkelhed er den ganske fin, særligt med tanke på at det (næsten) er Magnes eget værk, og han er så stolt af den.

Grene uro

Uroen over Magnes seng

Inspirationen har jeg fundet her, selvom vores version er knap så poleret og gennemført.

Indlægget Uro af gamle grene blev vist første gang på Hyggefabrikken.

]]>
https://hyggefabrikken.dk/uro-gamle-grene/feed/ 3 4177