Da vi var til fødselsdag i søndags, havde vi lidt hjemmesyede gaver med. Storebror på 4 år fik en bluse med det allersidste af mit gravkostof, som passede til den Lego-gravko han også fik af os. Ærmerne og hals er i gråt jersey og rib, og også en den sidste rest. Jeg var ret vild med stoffet, og er næsten lidt ærgerlig over at der ikke er mere tilbage. Men af den meter jeg købte, har jeg syet fire bluser, som egentlig er det blevet udnyttet fint, og det er der også noget tilfredsstillende ved.
Lillesøster på 1 år fik et par babybukser fra mit yndlingsmønster fra Ottobre, syet af en rest fra min prikkede kjole. Det nåede jeg dog ikke at tage et billede af inden de røg videre, men de blev ganske fine.