For 10 uger siden, 11 dage over termin meldte Asbjørn sin ankomst (mere om fødslen i et andet indlæg). Vi er ved at vende os til livet som en familie på fem, og indtil videre er det gået temmelig gnidningsfrit. Jeg tør næsten ikke sige det højt, for jeg ved at alting kan ændre sig med de små størrelser. Magne og Asger har taget godt imod deres nye lillebror, og overøser ham med kærlighed og opmærksomhed. De har dog også begge skulle afprøve lidt flere grænser i forhold til mig og Bjarke, men overordnet har de taget det i stiv arm. Deres almindelige liv fortsætter og de har stadig deres egne interesser og dagsordener, som fylder på en god måde. Så det har været ret let at gå fra 4 til 5 – faktisk overraskende let og naturligt. Det er som om det var ham vi manglede for at fuldende familien og han passede bare lige ind.

En efternøler

Der er 5,5 og 7,5 år mellem Asbjørn og hans to storebrødre. Mens der altså kun er 2 år mellem Asger og Magne. Derfor er det en helt anden oplevelse at få en baby denne gang. Jeg har erfaringen fra to andre babyer – og Asger og Asbjørn minder umiddelbart skræmmende meget om hinanden – og samtidig har jeg to store drenge, som er ret selvkørende med mange ting. Derfor synes jeg faktisk det har været lettere at gå fra 4 til 5, end 3 til 4, eller 2 til 3 for den sags skyld. Det første år med Asger var benhårdt (særligt det første halve år, som nærmest bare var ren overlevelse), men hold da op, hvor har vi været glade for at få dem så tæt efterfølgende. De er verdens bedste venner. De er egentlig ret forskellige på mange punkter, men de har en dyb kærlig, forståelse og respekt for hinanden. Derfor har jeg også været lidt nervøs for, hvordan det ville være med en efternøler. Jeg er sikker på, at Magne og Asger kommer til at elske ham ligeså betingelsesløst, men de vil nok ikke have det hele samme tætte bånd som Magne og Asger. Til gengæld er der ingen jalousi mellem dem, og han kommer formodentlig heller ikke til at konkurrere med dem (som Asger og Magne imellem gør), men han bliver overdynget med kærlighed og opmærksomhed fra dem, når de er hjemme. De elsker at komme ind og putte med ham om morgenen, synger for ham og bærer rundt på ham. Og så holder de øje med om jeg nu passer godt nok på ham. Forleden aften var drengene kommet i seng, og jeg var inde i stuen med Asbjørn, som var lidt ked. Jeg forsøgte at give ham brystet, men han blev ved med at græde, og så råbte Asger inde fra værelset: “Giv ham nu noget mælk, mor!”.

Dessertbaby

Jeg har andre kalde en efternøler for en “dessertbaby”. Det udtryk passer ret godt til min oplevelse, for selvom jeg godt kan være lidt nervøs for om han bliver for meget “enebarn” i søskendeflokken, så er jeg som mor vild med at få en efternøler. Jeg nyder det virkelig, og vil virkelig anbefale det. På det praktiske plan er det skønt med store børn, der kan hjælpe til og ikke længere kræver så meget. Men det er også bare mega hyggeligt i større grad at kunne inddrage drengene og virkelig opleve, hvor meget de nyder at have fået en lillebror (mere). Magne synes i øvrigt vi bør få en baby mere, så Asbjørn også får lov at blive storebror. Dagene går forsvindende hurtigt – for hurtigt! Og selvom Asbjørn ikke sover særlig godt, så ved jeg at alt er en fase. Helt ærligt, så er jeg overrasket over hvor godt det hele er gået. Jeg er mindre træt efter de hårde nætter og mindre stresset end jeg havde regnet med, og de fleste dage har jeg mere overskud end jeg havde som gravid. Til gengæld er her ligeså rodet og ligeså meget vasketøj som jeg havde frygtet

Lillebror Asbjørn

Asbjørn er en mild og glad baby, der har let til smil og pludrer løs. Han er også en tryghedssøgende baby, der helst vil sove i min armehule hele natten, og helst sover i vikle i løbet af dagen. Til gengæld gider han så ikke sidde fastspændt når han er vågen, her vil han helst tumles med eller ligge og kigge og daske til aktivitetsstativet. Han er en stærk lille fyr og god for at ligge på maven – og har et par gange allerede vendt sig fra mave til ryg.

Indlægget Så var vi fem blev vist første gang på Hyggefabrikken.

April har været en lidt blandet måned, både med hensyn til vejr og alt mulig andet. Når jeg sidder og kigger billederne igennem kan jeg se at vi har lavet mange hyggelig ting, og jeg ved endda at vi har endnu flere hyggelige minder som jeg ikke har taget billeder af. Og så har vi fejret bryllupsdag og i sidste weekend var vi i Malmø, men mere om det i et andet indlæg. Her er et lille udpluk af hvad vi har lavet i april.

Vi har hygget udenfor, når forårsvejret har været til det:

Drengene har været fuldstændig optaget af Lego. Magne er begyndt at have en box med Lego med sig, selv på kortere turer, for som han siger “Jeg er jo så vild med at bygge med Lego”. Lige i øjeblikket er han især optaget af at bygge ting selv, og hans mange fantasifulde kreationer fylder godt op på værelset – og vi er næsten ved at løbe tør for Lego-klodser, heldigvis kan det jo nemt splittes ad igen. Det er så hyggeligt at høre alle hans små historier om de ting han bygger, som ofte har mange flere funktioner indbygget end man lige umiddelbart kan se.Og så har drengene nydt hinandens selskab og begynder virkelig at være gode til at lege sammen – det er så hyggeligt at være vidne tilVi har også hygget os, og fået masser af gode lækkerier, nogle af dem har fundet vej til bloggen (se fx. morgenmadscookies eller de sunde romkugler). Bananisene var også et stort hit – og de er bestilt igen. Og så har vi drukket varm kakao med skumfiduser sidst i april (for det var det pludselig vejr til) og læst i nye Star Wars-bøger fra biblioteket.

Og Asger og jeg har lavet perleplader i forårssolen

..og Asger har slappet af – og er begyndt at droppe middagsluren herhjemme

I morgen står der maj på kalenderen, og så er der en måned til at jeg afleverer speciale! (GISP!) Tiden bliver nok mere sparsom jo tættere vi kommer på juni, men jeg håber alligevel at få lidt tid til symaskinen og bloggen.

Indlægget April blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Marts gik inden vi fik blinket med øjnene, eller sådan føltes det i hvertfald. Nu er halvdelen af min specialetid allerede gået, og formodentlig får jeg mere travlt i de kommende to måneder. Magne aftener er gået i marts med transskribering til specialet. Men heldigvis har der også været tid til de hyggelige ting i marts. Min mand har fødselsdag og er blevet fejret over to dage, og samtidig har vi haft 11 års jubilæum. Magne har brugt endnu en uge på sygdom, men også haft tid til at prøve sin nye færdigheder af, som han lærte i februar, nemlig selv at køre på sin pedalcykel. Vi har hygget med lang og god morgenmad. Børnene har fordybet sig i mange Lego-lege. Og jeg har nydt alenetid med dem på skift. Nu er vi klar til april, og forhåbentligt lidt mere forår.

Indlægget Marts blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Det er vist bloggens lod for tiden at lægge hensunket i tavshed. Der er travlt på den anden side af skærmen. Oveni det blev Magne syg igen ugen op til påske, det var en strid omgang influenza, som heldigvis ikke fik tag i os andre. Men vi fik ikke lavet helt så meget påskepynt og helt så mange gækkebreve, som både han og jeg havde planlagt.

I weekenden var han endelige feberfri, men stadig ret sløj. Vi tog dog en søndagstur ud til Grantoftegård for at se de nyfødte påskelam. Vi har før været på gården til et virkelig vellykket arrangement, så vi glædede os alle meget. Asger sov til kl. 9, så vi kom lidt senere frem end planlagt. Allerede inden vi var nået frem til gården mødte vi horder af mennesker som tilsyneladende var på vej væk igen allerede, det virkede ikke som noget godt tegn. Da vi kom frem til stalden med lammene var køen laaang, og efter en lang togtur gad børnene ikke rigtig stå mere stille. Farmand blev placeret i køen mens jeg gik lidt rundt med drengene, og så blev køen endelige kortere og vi fik lov til at komme ind til de små lam. Øj, de var søde. Drengene var helt solgt, og gode til forsigtigt at ae dem. Men jeg fik det også ondt af de stakkels lam og får der var omringet af velmenende mennesker og klappe-glade børn. Der var hele tiden et lam og en mor der blev væk fra hinanden og gik og “mæhede”. Så efter at have klappet lidt gik vi ud igen, og så var der egentlig ikke så meget mere at lave. Vi spiste vores madpakke og begyndte turen hjem igen.

Mandag og tirsdag arbejdede jeg mens mand og børn holdt fri. Onsdag holdt jeg fri med mine drenge. Magne havde hjemme hos sin fætter fra tirsdagmorgen og helt indtil han skulle i seng om aftenen, så om onsdagen havde han bare brug for at være hjemme. Asger havde derimod brug for at komme lidt ud, så jeg tog ham med på legepladsen. Selvom jeg elsker at være sammen med begge børnene, og se dem lege sammen, så er det nu også hyggeligt alene med en af dem og have tid til at fordybe sig i en leg. Asger nød det også. Efter 1,5 times leg tog vi hjem og spiste frokost, og så var det Magnes tur til alenetid. Vi havde nemlig købt biografbilletter til Zootropolis. Det var Magnes første rigtige biograftur, og han klarede det virkelig fint. Men jeg ville ønske at man kunne droppe de mange reklamer inden børnene filmene, for det er virkelig længe at sidde stille. Men filmen var rigtig god, og efter lang tid stille i mørket, ville Magne gerne på legeplads. Så jeg tog endnu en legepladstur med et barn. Vi legede gemmeleg, Magne prøvede nogle klatrestavier og trampoliner, og så kørte vi forbi Naturbageriet og købte et par kager med hjem til eftermiddagskaffen. Sikke en hyggelig dag.

De to sidste dag har jeg så været alene hjemme for at arbejde, mens drengene er taget i sommerhus med min familie. Jeg har brugt mest tid på at arbejde, men der har også været tid til god morgenmad og en enkelt løbetur (første gang siden sommerferien!). Lige om lidt hopper jeg på et tog, så jeg kan komme op og spise frokost med dem. Jeg glæder mig!

Indlægget Påske, alenetid og travlhed blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Den sidste tid har der været stille på bloggen. Meget stille. Jeg har haft indlægget her liggende som kladde i næsten en måned. Siden børnene startede i institutioner igen efter jul og nytår, har vi ikke haft en hel uge uden sygdom. Den første uge slap vi billigst, hvor Asger kastede op én gang mandag aften og derfor blev hjemme om tirsdagen. Han var dog frisk og glad, så det var helt hyggeligt at have ham hjemme. Magne løber derimod med præmien for den mest syge. Han var syg i tre uger med feber og utilpashed som jeg ikke har oplevet hos ham før. Efter to uger hjemme, fandt vi ud af at han have kold lungebetændelse og efter antibiotikakuren blev sat igang, gik det hurtigt fremad. Men da han endelig var klar til at komme i børnehave igen, lagde Asger sig med feber og hoste. På baggrund af Magnes sygdomshistorie, fik vi dog hurtigt tjekket Asger for lungebetændelse – og rigtig nok var han også ramt. En uge hjemme med ham og en gang antibiotika til ham så var han klar igen. Men så lagde manden sig syg – en hel uge, hvor han var rigtig skidt. Da manden endnu ikke var blevet rask, blev Asger syg igen. Denne gang var det heldigvis bare en virus. Henover weekenden og starter af ugen har jeg så ligget syg… Men NU er vi alle friske igen! (selvom nogle stadig hoster en del om natten). Men det har taget en masse af vores tid og energi. Jeg har brugt rigtig meget tid med at passe syge drenge herhjemme, og siden hente og bringe børn, købe ind og lave mad mens manden var syg. Jeg er frygtelig bagud med min specialeplan, så tiden har grovsagt været delt mellem arbejde og børn. Sådan er det nogen gange.

Sidste uge havde manden og børnene dog ferie. Jeg var nødt til at arbejde, og forsøge at indhente lidt af den forsømte tid. Men jeg holdt en enkelt fridag med dem, hvor jeg tog børnene med i teateret. En af dagene tog jeg tidligt fri og hentede Magne mens Asger stadig sov, og så tog vi ind i Lego-butikken for at hente nye kataloger, kigge og drømme om nye Lego-sæt. Bagefter tog vi på café ham og jeg. Det var hyggeligt. Så dejligt at få tid til lidt hygge og nærvær i en travl tid.

Men heldigvis har der også været tid til andre hyggelige stunder. Lidt af billederne får I her. Forhåbentligt bliver der også snart tid til et indlæg med lidt kreativt igen snart. Foreløbig ser jeg frem til årets første weekend uden sygdom i morgen!

Indlægget Den sidste tid blev vist første gang på Hyggefabrikken.

December var en skør måned, først hæsblæsende travel, så i helt langsomt tempo. Og selvom det virker allerede langt væk, har jeg alligevel lyst til at poste et indlæg om det.

De første 21 dage var der fart på. Jeg fyldte 30 år, min mor havde fødseldag og vi var til fire forskellige arrangementer i vuggestue og børnehave. Og så var der var eksamensopgaver der skulle skrives (mig) og eksamensopgaver der skulle vejledes i (manden), og som der i alle tilfælde var blevet begyndt på for sent. Det var et ret komprimeret forløb hvor også aftener og weekender til sidst måtte tages i brug. Men vi kom i hus med det hele. Derudover havde jeg som altid lidt for høje ambitioner om hvad jeg ellers skulle nå af hjemmelavede julegaver, julebag, hjemmesyede julebluser til drengene, juleklip med børnene, pynt til julebordet og hjemmelavede gaver fra børnene. Midt i december måtte jeg erkende at jeg var nødt til at sænke ambitionerne, julebluserne blev købt i H&M og der blev lavet lidt færre hjemmelavede gaver. Vores juleplaner blev ændret kort før jul, så i stedet for at holde jul hjemme, holdt vi istedet hos min søster. Selvom det medførte en del snak, gav det i sidste ende lidt mere tid at vi ikke skulle gøre hjemmet helt klar til juleaften. Jeg fik dog alligevel produceret en del hjemmelavede julegaver, mere om det i et andet indlæg, og der kom også hjemmelavede gaver fra børnene under juletræet. Vi fik pyntet op, omend vores udvalg af julepynt stadig er beskedent. En del juleknas fik vi da også produceret: jødekager, (spelt)pebernødder (endda to gange fordi de var så gode), vanillekranse, peberkager og Rocky road (også af to gange, for nøj de var gode!). Ligesom der blev spist risengrød, efterfølgende klatkager og æbleskiver. Og synger virkelig mange julesange, tror den med nissen på loftet blev sunget ca 10 gange dagligt, da den også ofte blev “bestilt” til godnatsang. Så selvom jeg havde endnu mere jeg gerne ville have nået, så fik vi altså julet en hel del, og drengene elskede det.  Et lille juletræ skulle vi jo også have, selvom vi ikke skulle være hjemme juleaften, og Magne pyntede hele træet selv (pånær en enkelt stjerne som Asger satte på). Istedet dansede vi om det lillejuleaften, efter vi havde spist flæskesteg, som vi gør hver lillejuleaften.

Selve juleaften var virkelig hyggelig og vellykket. Drengene nød det hele, dansen om juletræet, gaverne, maden og selskabet. De fik rigtig gode gaver, og gik straks igang med at lege med dem, så vi valgte faktisk at gemme nogle stykker til dagene efter, så de kunne fordybe sig i gaverne i stedet.

Hvor den første del af december havde været travl, og dagene op til jul var fyldt med aftaler og forberedelser, så efter var tiden efter jul tilgengæld helt nede i tempo. Vi brugte de fleste dage hjemme til koncentreret hygge og nærvær, leg med de nye julegaver, boglæsnig, spil og en ihærdig indsats for at få gjort bugt med juleknasen. Alletiders juleferie! Derfor forstod jeg også godt at Magne måtte græde mange tårer da vi efter nytår pakkede julepynten ned og gjorde klar til hverdagen. Han sagde grådkvalt farvel til julepynten mens han lagde det i kassen, og vi måtte tage en sidste dans om træet inden vi smed det ud. For at runde julen af på en god måde brugte vi feriens sidste dag på at lave en bog om vores jul, Magne tegnede, klippede billeder ud og klistrede ind, og jeg skrev tekst til, dikteret af Magne. Han spørger stadig hvornår det er jul igen, men nu er han mere begyndt at se frem til fastelavn.

Indlægget December blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Så gik november, og nu er det allerede december. Der har været stille på bloggen, hvilket skyldes to ting. For det første har jeg haft virkelig travlt med studie og hverdag, aftenerne bliver ofte brugt på arbejdet, når børnene sover. For det andet så er det bare svært at tage billeder af noget som helst, når dagslyset forsvinder kl. 16, så selvom jeg har syet lidt på det seneste, er det bare ikke blevet dokumenteret, men håber snart jeg får en mulighed for det.

Men indlægget skulle egentlig handle om kalendergaver. Det er anden gang i år at vi giver kalendergaver til børnene. Som alt andet, er der mange muligheder, og for og imod, når det drejer sig om kalendergaver. Skal de overhovedet have, skal det være i en sok, skal de alle sammen op at hænge, skal det være adventsgaver… Som barn fik min søster og jeg 24 små gaver hver, og jeg husker decembermåned som helt magisk, og elskede at stå op hver morgen og åbne julekalenderen og pakkekalenderen. Jeg husker til gengæld ikke hvad vi fik, men jeg er ret sikker på at nogle dage har det også bare været en karamel eller en frugtstang. Da vi blev større begyndte vi at lave en fælles julekalender til os alle sammen, altså også min mor og far, således at vi hver fik og gav 6 gaver. Jeg gav altså 2 gaver til min mor, 2 til min far og 2 til min søster, og modtog det samme fra dem. Det var virkelig hyggeligt, og tog også en del af presset fra mine forældre. Børnene skal naturligvis være noget større for at det giver mening at føre sådan en idé videre, men tanken med den delte julekalender har jeg videreført til vores familie. Så behøver jeg heller ikke finde på 48 gaver! I stedet er der i år 26 gaver. Nogle dage får Magne, nogle dage Asger, nogle dage en fælles gave og to dage får de begge en gave. Indtil videre går det virkelig godt med at skiftes til at pakke gaver op, den der ikke får en gave, får så lov til at tænde kalenderlyset og puste det, og det er også stort i drengenes verden. Magne blev dog tydeligvis en smule skuffet over den første kalendergave. “Jamen, det har jeg jo slet ikke ønsket mig”. Så vi fik en lille snak om niveauet på kalendergaver, og at det ikke er alle de store ting han har ønsket sig til jul han får nu. Det tror jeg han forstår nu, og skuffelser hører jo også indimellem til det at få gaver, og det er kun sundt at få prøvet det af, tænker jeg. Men jeg vidste også godt at han måske ville have lidt for store forventninger til gaverne, og derfor startede jeg med vilje ud med en meget lille ting, for at sætte niveauet for ham.

Indholdet i kalenderpakkerne kan I se herover. Der er et par større gaver indimellem, nogle små gaver og nogle praktiske gaver. Jeg gik faktisk igang med at samle ind til pakkerne allerede i foråret, kort tid efter sidste jul. Således er flere af gaverne fundet på gode tilbud i Netto, Panduro, loppemarkeder eller i Mødrehjælpen. På den måde bliver det ikke ligeså dyrt, og man slipper for en masse dims-og-dut som er ubrugeligt i længden. Det meste er faktisk ret brugbare gaver, måske lige med undtagelse af lidt klistermærker. Sidste år fik de også fignestænger engang imellem, men i år er det lykkedes at hamstre så mange gaver at jeg faktisk endte med to i overskud, så det blev ikke nødvendigt. Jeg mangler dog lige at få helt styr på én sidste gave, for i weekenden får de en særlig gave af nissen, som ikke kunne hænge på snoren…

Indlægget Kalendergaver blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Så skal jeg love for at det blev november med blæst, regn, mørke og klude. Jeg sad og kiggede vores billeder fra oktober igennem, og synes allerede det lune, charmerende efterår var langt væk. Oktober var en virkelig rar måned, men hold op hvor synes jeg den gik hurtigt. Den har været fyldt op med hyggelige eftermiddage med drengene, fødselsdage i familien, legepladsbesøg, efterårsmad, nye indendørsaktiviter og ikke mindst en dejlig efterårsferie. I efterårsferien var vi i sommerhus med mine forældre og min søster og hendes familie. Nogle virkelig skønne og hyggelige dage med masser af leg mellem fire fætre, hyldebær- og æbleplukning, græskarskæring, træfældning i haven og generel “hjælp” i haven. Vi var også et smut forbi svigerforældrene på Fyn – de har kassevis af Lego, så her var aktiviteterne meget indenfor

Indlægget Oktober blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Siden jeg startede op på studie igen for alvor i slutningen af august er tiden gået rigtig hurtigt. Alt for hurtigt. Både weekender og hverdage suser afsted, men på hver deres måde. Hver morgen spørger Asger og Magne om det er weekend, og hvis det ikke er, så græder de. Hver morgen. Jeg ved de har det godt i deres vuggestue og børnehave, og de er altid glade når vi henter (og for det meste når vi aflevere), men de ville bare hellere være hjemme. Det ville jeg også. I stedet forsøger vi at få det bedste ud af en hverdag, hvor vi alle må afsted hver dag. Vi prøver altid at spise morgenmad sammen hver dag, få kysset og krammet, og leget lidt inden vi skal ud af døren. Nogle dage lykkes det, andre dage er det bare sværere. Så er der alt for meget: “spis nu din havregrød”, “tag nu de bukser på – jeg har sagt det ti gange, og vi skal snart gå”, “kom nu!”. Men det er bare rart at sige farvel til hinanden på en god måde, inden vi skal være væk fra hinanden. Heldigvis har vi stadig tid til at hente børnene tidligt hver dag (så arbejder vi til gengæld om aftenen et par gange om ugen), og vi prøver at bringe en masse hygge ind i det eftermiddage sammen. Nogle dage hjemme, andre dage smutter vi på legeplads eller lignende på vej hjem. Og vi nyder den tid sammen både til at hygge os og lave mad sammen. Men der er meget der skal klares i løbet af ugen, og selvom vi har tid til hinanden, så gå tiden altid for hurtigt – og ingen af os når alt det vi gerne vil.

Så i weekenderne prøver vi at have tid til bare at have tid. Børnene er virkelig begyndt at nyde at lege sammen, og fordybe sig i lege. Særligt lørdag morgen er de gode til sove længe, tulle rundt i nattøj og lege. Det nyder vi alle sammen når der er tid til. Så er der også tid til at vi kan sidde længe med kaffen, spise god morgenmad og læse avis i ro og mag. Det er skønt, og helt nyt for os. Når vi har haft sådan en helt afslappet hjemmeformiddag eller dag, nyder vi til gengæld at komme ud af huset på udflugt med børnene efterfølgende. Og her i efteråret er der masser af den slags gode tilbud synes jeg. På det seneste har vi har været på bondegårdsbesøg, til Gay Pride, til brandmandsfest, tur i Dyrehaven og plukket hyldebær. Og så har vi nydt tid med familie og venner – og så går sådan weekend altså også hurtigt. Ofte alt for hurtigt.

Indlægget Dejlige weekender og travl hverdag blev vist første gang på Hyggefabrikken.

…så gammel er Asger nu (+lidt). For mig har det en helt særlig betydning, for det var præcist så gammel Magne var da Asger blev født. Det får mig til at tænke tilbage på den første tid med Asger, og lige før han blev født. Var Magne virkelig så lille dengang? Jeg husker ham som større, og jeg er også sikker på at jeg opfattede ham som større. Sprogligt har Magne altid været ekstremt hurtigt, og det har nok også gjort at vi opfattede ham så større. Dengang kunne vi snakke med ham om “Lillebror” i maven eller om den store måne på himlen som forsvandt om dagen, ting som er ret abstrakte for et lille barn. Jeg tror også vi stillede flere krav til ham, end vi gør til Asger nu. Fx. skulle han selv gå op af trappen, selvom han gerne ville bæres, for først havde jeg den store mave og siden Asger i enten vikle eller lift. Det var simpelthen ikke muligt. På det område får Asger langt oftere trumfet igennem at han vil bæres. Ikke fordi vi ikke stiller krav til ham, men fordi det trods alt stadig kan lade sig gøre. Og fordi jeg ikke orker to sure drenge op af trappen når vi kommer hjem fra vuggestue og børnehave. Fordi vi bare gerne vil hjem og slappe af. Til gengæld er Asger meget selvstændig på andre punkter – og vi må ikke hjælpe ham. Han har meget mere drive til at gøre tingene selv, end Magne havde dengang. Vi hører konstant: “Asger gøre – mor IKKE hjælpe”. Det er jo skønt, selvom det tager lidt længere tid, og der oftere er mælk ud over hele bordet.

Men der er nok også noget med hukommelsen, og øjene der ser. Med det største barn har man jo kun den foregående tid at sammenligne med, så de virker hurtigere større – fordi de hele tiden kan mere end de kunne. Med de mindre søskende er det jo omvendt, selvom de også hele tiden udvikler sig – og man stadig kan blive forpustet af udviklingen – så har man altid det største barn som eksempel på hvad der venter. Når jeg kigger på billeder fra dengang, kan jeg godt se mange ligheder mellem drengene. De høje Duplo-tårne, udklædning, boglæsning, lægeleg, togbaner og nærhed med mor, var altsammen noget der hittede for Magne – og nu også Asger. Og så er begge drengene virkelig omsorgsfulde, både overfor os, hinanden og andre. Hvis Asger hører en baby der græder på gaden, stopper han straks op i sin leg og kommenterer på det. Når Magne er ked af det aer han ham, og når han holder op med at græde siger han med glæde i stemmen: “Magne ikke græde mere!”. Han kysser og krammer med os og sine bamser i stor stil. “Omsorgslege” er et stort hit, nogen der er syge, har slået sig eller er kede af at. Bamser, Duplo-mennesker eller sågar biler græder i legen og kommer op til Asger eller en mor. Så Asger kunne sikkert også blive en god storebror, ligesom Magne altid har været det – men jeg synes nu det ville være en skulle overskueligt med en baby nu, med alle de behov begge drenge stadig har?

Hvordan kunne jeg klare det dengang? Dengang blev vi ofte spurgt om hvordan det så var at have to børn. Og især var der mange der spurgte, hvordan det var at have to børn tæt på hinanden. Det sidste var det især fremmed der spurgte om. Ja, faktisk er jeg også blevet spurgt om jeg ville anbefale det. Det kan jeg selvfølgelig. Men jeg har jo svært ved at sige hvordan det havde været hvis der havde været længere tid imellem dem. Asger var langt fra nogen nem baby. Han var over 8 måneder før han begyndte at acceptere at ligge i sin barnevogn, og det kun hvis man vuggede ham godt og grundigt hver kvarter. Så de første mange måneder sov han i viklen, i slyngevuggen eller ved brystet. Han blev hurtigt overstimuleret, og reageret med meget uro og gråd længe efter. Alt det gjorde det svært. Og det havde været svært uden en storebror at tage sig af, eller en storebror der var fire år ældre. Sådan har jeg i hvert fald tit tænkt. Men efter Magne er blevet større, kan jeg jo godt se at han selvfølgelig også er blevet meget nemmere, han kan bedre vente, udskyde sine behov og forstå rigtig meget hvis man forklarer ham det ordenligt. Han har selvfølgelig stadig mange behov, og efter en lang dag i børnehaven kræver han ofte mere. Men han er nemmere nu. Og nu hvor de er 2 og 4 år, nu begynder det være nemmere at have to. Det er faktisk virkelig skønt at have to børn med den aldersforskel nu. For selvom 2 år selvfølgelig stadig er meget i den alder, så elsker de hinanden, nyder hinandens samvær og leger sammen. Faktisk er vi begyndt at kunne sidde og hænge over morgenmaden i weekenden, drikke kaffe, læse avis og snakke roligt sammen, fordi drengene bare leger. Det er så skønt. Hold op hvor har de meget glæde af hinanden. Det har søskende med større aldersforskel naturligvis også, men det gør det bare nemmere at der er så mange ting som de begge to synes er sjove. Og tit er det faktisk nemmere når de er sammen, fordi de underholder hinanden. Selvfølgelig er de også uenige indimellem. Eller Magne slår Asger i hovedet, fordi han bliver ved med at vælte det tårn han er ved at bygge. Sådan er det også indimellem. Det hører til, men for det meste er det nemt og rart med de to. Så hvis nogen spurgte mig nu, om jeg ville anbefale at få børn med 2 års (og 1 måned og 14 dage) mellemrum, ville jeg uden tøven svare: JA!

Indlægget 2 år, 1 måned og 14 dage… blev vist første gang på Hyggefabrikken.