Som overskriften siger, venter vi en ny lillebror til marts – altså lige om lidt! Vi glæder os alle til at byde en lille ny dreng velkommen i vores familie. Særligt de to (kommende) storebrødre er ved at være noget utålmodige efter hans ankomst.

Det var ellers ikke planen, at vi skulle have flere børn, men pludselig meldte lysten sig. Og nu føles det som det helt rigtige for vores familie. Men det betyder også, at vi har skilt os af med det meste babyudstyr. Jeg har dog gemte det meste af det tøj som jeg har syet og strikket til Magne og Asger, og vi har arvet en masse tøj fra min søster. Så faktisk mangler vi ikke tøj til den lille fyr. Men tøj i str. 50/56 er bare så hyggeligt at sy.

Dragten her er syet i en str. 50 og så lille, at jeg planlægger, at det skal være det første tøj lillebror kommer i. Da jeg var gravid med Magne, syede jeg også et lille “hentesæt” som han også fik på efter fødslen. Jeg viste faktisk sættet frem i mit allerførste blogindlæg her på bloggen. Der er sket lidt med syteknikken i mellemtiden (heldigvis!), men stilmæssigt lægger det ikke så langt fra hinanden.
Jeg elsker dragter og bodystockings til de helt små, som ikke skal over hovedet. Men nøj, hvor jeg synes, at det er træls at sy så meget ribrouleau og sætte trykknapper i. Ribrouleauen var også alt for løs i første omgang, og jeg måtte sprætte det hele op og begynde forfra (gab!). Nu håber jeg at pasformen kommer til at passe til min lille baby.

Og til sidst et billede af mig – og lillebror i maven. Kjolen er syet efter en model i et Ottobre-blad, men der er lavet en hel del ændringer. Kjolen er brugt til jul, nytår og nu til hverdag. Jeg er ret vild med glimmerstriber, så gør den lidt mere festlig, men stadig tilpas afdæmpet til min smag. Til nytår piftede jeg looket op med glimmerstrømpebukser og smykker, til hverdag bruger jeg den med lange støvler og uldne cardigans. Det har været mit mål, at investere i så lidt graviditetstøj som muligt – for nu er det sidste gang!

Indlægget En ny lillebror til marts blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Da vi var i Berlin sidste sommer, købte jeg stoffet med fiskene på. Drengene mener godt nok at det er flyvemaskiner, men jeg føler mig nu ret sikker på at det er fisk Jeg begyndte at sy i det for et år siden, tilbage i august, men manglede lige den rigtige orangefarve til hals og lommer. Den fandt jeg i efteråret engang, men da kjolen var syet færdig var det blevet for koldt til at bruge den med bare ben og arme, og derfor har den faktisk hængt i skabet indtil foråret. Nu har jeg fået brugt den nogle gange i løbet af foråret og sommeren, og den er virkelig behagelig at have på. Mønsteret er fra Ottobre, og ret nemt at gå til. Det mest besværlige er at lave rynk og sy elastikkerne bagpå – i hvert fald så det bliver pænt. Heldigvis havde jeg lavet en prøvekjole først, så jeg havde afprøvet metoderne. Anden gang er det blevet noget bedre, men der er stadig plads til forbedringer. Jeg virkelig glad for kjoler med lommer i, det er altså praktisk.Da jeg viste prøvekjolen frem på bloggen, blev jeg spurgt om den kunne bruges til at amme i. Jeg har ikke selv det behov mere, men jeg sikker på at jeg i hvert fald godt kunne have ammet i den. Derudover er det brede stykke ved maven godt til at skjule hvis man har lidt ekstra kilo på maven, og den er blød og næsten som at have joggingtøj på – absolut barselsvenligt, i hvert fald

Indlægget Kjole med fisk blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Da jeg kiggede billeder igennem forleden dag, faldt jeg over denne kjole som jeg aldrig har fået vist frem på bloggen. Den er syet i november og faktisk brugt ganske meget. Da vi aftalte at tage på Louisiana og se Kusama lidt efter jeg havde syet den færdig skulle jeg selvfølgelig have den på. Udstillingen kunne i øvrigt virkelig anbefales, hvilket ikke giver meget mening at skrive om nu, hvor den forlængst er lukket.

Kjolen er syet i fin prikket isoli, farven er lidt svær at fange rigtigt, men den er en smule grov i strukturen. Mønsteret er helt enkelt, sådan en lige op-og-ned-agtig type. Jeg har faktisk bare forlænget mit Lane Raglan-mønster (se min bluse her) og det fungerer så fint. Fordi stoffet i sig selv er ret “larmende” har jeg brugt det samme stof til halsudskæringen, og ærmerne har jeg lagt op i stedet for at bruge manchetter. Den er dejlig blød og ligeså behagelig som en stor joggingbluse, derfor har den været ret brugt henover vinteren. Til sidst får I lige lidt flere prikkede billeder fra vores tur: Lidt beklemt ved at stå foran kameraet…

Indlægget Prikker blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Som jeg skrev i sidste indlæg så havde jeg utrolig mange ambitioner om hvad der skulle under juletræet sidste år, og selvom jeg måtte sænke ambitionsniveauet lidt, så kom der da alligevel en del hjemmelavede gaver med i år.

Den mest modige gave var uden tvivl blusen herunder til min søster. Da jeg så stoffet hos Stofdepotet tænkte jeg med det samme på min søster, og fik lyst til at lave noget til hende af det. Planen var at lave et stort lækkert tørklæde. Men da stoffet kom hjem var det tykkere og meget mere stift end forventet. Jeg var temmelig meget i tvivl om jeg alligevel skulle lave det til et tørklæde, men efter en del overvejelser kastede jeg mig ud i at sy en bluse til hende i stedet. Den blev syet ud fra en lettere modificering af Lane Raglan-mønsteret, som jeg også selv har syet en bluse af (se den her). Og jeg var meget spændt på at give hende den. Den blev meget vel modtaget, og den passede hende heldigvis rigtig godt.

Udover blusen havde jeg også hæklet et pandebånd til hende. Jeg har for flere år tilbage hæklet et pandebånd til hende, som hun bruger meget flittigt, og har jævnligt fået nævnt at hun ønskede sig et nyt. Så det skulle hun selvfølgelig have. Det blev i øvrigt færdig en time inden vi skulle afsted til juleaften – typisk mig.

Mine to nevøer fik også hjemmelavede bløde pakker. Min største nevø er fuldstændig vild med fodbold, og går normalt kun med fodboldtøj. Derfor er det lang tid siden jeg har syet til ham, men da han var yngre syede jeg en del til ham, og synes det er så hyggeligt. Så da jeg så dette seje bordfodbold-stof viste jeg straks at det skulle blive til en t-shirt til ham. Han blev glad for den, men er spændt på om den kan komme på, eller det kun er de syntetiske klubtrøjer der dur.

Min yngste nevø er derimod fuldstændig tosset med brandmænd. Faktisk går han kun i sin brandmandsuniform, heriblandt de brandmandsbukser jeg har syet til ham i sommers. Bukserne er ved at være små, og en smule slidte efter meget hyppig brug og vask. Derfor skulle han selvfølgelig have et par i størrelsen større. Derudover fik han også en bluse med brandmænd og brandbiler, og Asger fik en magen til et par numre mindre.

Min mor er altid virkelig svær at give gaver til, for hun ønsker sig aldrig rigtig noget, men alligevel betyder det noget for hende at få en god gave. I år fik hun blandt andet dette gavekort på en udflugt til Frilandsmuseet med madkurv med os alle fire til foråret.

Indlægget Hjemmelavede julegaver blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Af folk der ikke syr bliver jeg indimellem spurgt, om det kan betale sig at sy tøj selv. Det er der ikke noget enkelt svar på. For det første kommer det jo an på hvad man sammenligner med, og for det andet hvad det er man syr. Tænker man arbejdstid ind i det, kan det næppe betale sig. Sammenligner man fx. med priserne på børnetøjet i H&M koster bukser i str. 50 og 110 omtrent det samme. Men syr man selv, kan der komme mange par bukser i str. 50 ud af en meter stof, men kun et par i str. 110. Som udgangspunkt kan det altså bedre betale sig at sy babytøjet selv (og det er også meget hurtigere). Derudover kommer det jo an på om det er den billigste jersey fra Stof2000 eller en lækker øko-tex til 199 kr./meter. Men den dyreste kvalitet kan man dårligt sammenligne med H&M’s tøj. Endelig kommer det an på hvor god man er til at udnytte sit stof, og sine rester. Køber man fx nyt stof hver gang man vil sy, bliver det hurtigt en bekostelig affære og dårligt for miljøet. Derudover kan jeg generelt godt lide at prøve at få udnyttet alt mit stof – og ikke købe så meget nyt. Små stofstykker er fx. gode til lommer, underbukser eller lapper på bukserne.Indimellem kan der dog med garanti spares, og det er når man syr om fra brugt til nyt. Hvis man har noget tøj der er gået huller i, er blevet for småt eller man af andre grunde ikke bruger, kan det sys om til nyt tøj til børnene. Det er selvfølgelig nemmest i de små størrelser, eller hvis det brugte tøj er stort. Her er nyt tøj for 0 kr. Genbrug på en god og meget miljøvenlig måde. Totalt win-win. Og det er også hyggeligt at se børnene gå rundt i ens gamle tøj.

Herunder er tre eksempler på tøj jeg har syet om fra brugt til nyt. Fra henholdsvis voksenskjorte til børneskjorte, bluse til bukser, og kjole til shorts

Indlægget Kids Month – Fra brugt til nyt tema blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har syet en raglanbluse til mig selv, efter Lane Raglan-mønsteret. Jeg havde ikke stof nok til at lave lange ærmer, så det er i stedet blevet trekvarter ærmer, hvilket også fungerer helt fint. Så drømmer jeg bare om at kunne putte en Morris-blazer udenpå den når det bliver koldere. Den er superhurtig at sy, og som ekstrabonus behøver man slet ikke have tvillingenålen frem, da der “rib” på ærmer og bul. Blusen er egentlig syet som en prøve, men er blevet rigtig god som den, og jeg er sikker på at jeg komme til at bruge den meget. Er rigtig glad for blå, striber og den lækre, bløde kvalitet stoffet har. Nu er næste projekt så, at forsøge at forlænge mønster, så det kan blive til en lun sweatshirtkjole til efteråret. Spændt på om det kan lykkes.

Jeg havde den på i weekenden, hvor jeg fik manden til at tage et par billeder med den på – han bliver vist aldrig modefotograf, men så har man da en idé om hvordan den sidder.

Indlægget Stribet Lane Raglan-bluse blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg fornemmer lidt et tema her på bloggen – med nemme nederdele. Men det er bare rart at sy noget hurtigt, nemt og sikkert indimellem alle eksperimenterne med nye mønstre. Jeg har ligget med influenza den sidste uges tid, og nederdelen er faktisk allerede nogle uger gammel, og har været i brug allerede. Jeg kan godt lide den slags nederdel, der både kan styles op og ned, og som samtidig er ligeså behagelige som et par joggingbukser. Jeg har taget udgangspunkt i 30-minutes skirt-mønsteret, som jeg før har brugt. Det findes som en gratis pdf-download her. Det er min fjerde nederdel efter mønsteret – alle dog med forskellige modifikationer. Denne nederdel har jeg så ovenikøbet syet om fra en gammel graviditetskjole jeg havde liggende (og formodentlig aldrig får brug for igen). Jeg brugte den nederste oplægningskant fra kjolen, så jeg skulle fast kun sy den sammen i siderne og sy elastik i. Så kan det vist ikke blive nemmere.

Sådan en nederdel ser jo ikke ud af så meget når den bare ligger – og måske heller ikke på. Så jeg prøvede fange et par billeder af mig selv med den på, det var ganske svært. Men nu får I alligevel et par stykker. Med rod i baggrunden og synlige søm fra strømpebukserne.

Indlægget Verdens nemmeste nederdel blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har længe haft lyst til at prøve at sy en nederdel efter Everdayskirt-mønsteret. Oprindeligt var min plan at sy det i noget stof jeg købte med hjem fra Berlin, men da jeg fik købt for lidt af det (se her). Istedet købte jeg så (rigeligt af) noget super lækkert stof fra Metermeter.dk, som jeg slet ikke kunne vente med at sætte saksen i.

Egentlig burde man jo sy en prøve når det er et nyt mønster, og særligt når det er noget dyrt stof, men jeg kunne bare ikke vente. Det skulle jeg have gjort. For da jeg var færdig syntes jeg den var alt for bred til min smag, så jeg endte med at sprætte temmelig meget af nederdelen op. Jeg fjernede begge sidepaneler, og så passer den meget bedre til min smag, jeg synes sidepanelerne er en super fin tilføjelse, men jeg er ikke så vild med for meget “swung” i mine nederdele. Hvis jeg havde syet rigtig i første omgang, havde det været super hurtigt klaret. Jeg synes der er mange gode detaljer ved nederdelen og rigtig god finish, som dog har været lidt svært at fange på billederne. Den har været rigtig god til de dejlig varme sensommer dage i slutningen af august, men forleden dag brugte jeg den med leggings og cardigan, og det synes jeg også fungerede rigtig godt.

Indlægget Hverdagsnederdel blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har syet en kjole til mig selv, som faktisk er fra et børne Ottobre-blad. Mønsteret hedder Stunning Rose, og findes faktisk både til børn og voksne, hvis man vil sy et matchende sæt til mor og barn. Jeg har syet den i det stribede stof, inden jeg kaster mig over det dyrere stof som jeg har købt til formålet. Den passer dog perfekt, så den kan sagtens bruges alligevel. Jeg skal dog have øvet mig lidt mere på mine rynketeknik – nøj, det synes jeg er svært at få pænt.

Den var ret nem at sy, når man ser bort fra rynkedelen. Jeg kan godt lide dens casuallook, og de praktiske lommer.

Indlægget Stribet prøvekjole blev vist første gang på Hyggefabrikken.

I Berlin købte jeg noget lækkert Robert Kaufman-stof, som jeg ville sy en everday skirt af. Jeg havde dog ikke fået tjekket hvor meget stof jeg skulle bruge, inden jeg købte det. Jeg forklarede i butikken hvad jeg ville sy, og blev rådet til at købe 75 cm. Da jeg endelig fik printet, klippet og tapet mønsteret kunne jeg se at der var alt for lidt stof, ikke mindst fordi stoffet også kun er 110 cm bredt. Jeg er ret vild med mønsteret, så gik umiddelbart igang med at se om jeg kunne købe mere af det. Men det var ikke til at opdrive andre steder end USA. Men stoffet skulle ikke gå til spilde, så i stedet syede jeg så en super enkel nederdel. Bredden på nederdelen passer lige nøjagtig med halvdelen af stoffet. Jeg har simpelthen bare klippet to firkanter, som jeg har syet lommer på, en linning med elastik og så har jeg lagt det op forneden med blå kantebånd. De passede lige nøjagtig.

Nederdelen er tynd og forholdsvis løs, hvilket er perfekt til de dejlige dage vi har haft med sommer og sol.

Indlægget Nem nederdel med lommer blev vist første gang på Hyggefabrikken.