Der har været stille på bloggen i lidt over 2 måneder. Jeg rammer vist altid en periode omkring november, hvor bloggen ligger urørt hen. Manglen på dagslys gør det svært at tage billeder, og som regel begynder juletravlheden at sætte ind, ligesom der typisk er opgaver der skal færdiggøres inden jul. I år har vi haft ekstra meget om ørerne op til jul. Jeg har et halvfærdigt indlæg liggende om de glutenfri pebernødder vi bagte, men jeg tror det får lov at forblive en kladde indtil næste jul. Det er ligesom lidt passé nu. Til gengæld vil jeg gerne vise noget af det frem som er kommet i gennem maskinerne i mellemtiden. Jeg mangler stadig det der dagslys til at få taget nogle flere billeder, så det kommer drypvis når jeg får muligheden.

Men nu skal det først handle om to par mini Hudson pants jeg har syet til drengene. Asger har allerede et andet par, som jeg blev super tilfreds med. Disse er faktisk blevet endnu lækre. Den grå isoli holder nemlig bedre i vask, og bliver ved med at være tyk, blød og lækker. Hver gang han har dem på (og det har han haft meget) så får jeg lyst til at sy et par lignende til mig selv.Magne er meget glad for de militærbukser jeg har syet til ham, men de er en smule tynde og derfor lidt for kolde nu. Derfor har jeg syet et par militærbukser i isoli til ham også. Disse er dog ikke nær som militær-agtige, som det andet par. Der har ingen særlige detaljer, men er et par gode, varme og bløde bukser som er gode at tumle i og stadig se sej ud i, og det er heller ikke uvæsentligt. Bukserne er virkelig hurtige og ligetil at sy, og samtidig så synes jeg de er så smarte og sidder virkelig godt. Asgers første par er dog en smule stramme når han har lange underbukserne indenunder, så tror jeg skal have syet nogle flere i størrelsen større. Det skyldes dog også at det isoli jeg brugte til det første par, ikke er af en god nok kvalitet og der er blevet ret stift i det allerede, og de giver sig derfor ikke så meget når han har dem på.

Indlægget Mini Hudson pants til Magne og Asger blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Da vi var i Berlin sidste sommer, købte jeg stoffet med fiskene på. Drengene mener godt nok at det er flyvemaskiner, men jeg føler mig nu ret sikker på at det er fisk Jeg begyndte at sy i det for et år siden, tilbage i august, men manglede lige den rigtige orangefarve til hals og lommer. Den fandt jeg i efteråret engang, men da kjolen var syet færdig var det blevet for koldt til at bruge den med bare ben og arme, og derfor har den faktisk hængt i skabet indtil foråret. Nu har jeg fået brugt den nogle gange i løbet af foråret og sommeren, og den er virkelig behagelig at have på. Mønsteret er fra Ottobre, og ret nemt at gå til. Det mest besværlige er at lave rynk og sy elastikkerne bagpå – i hvert fald så det bliver pænt. Heldigvis havde jeg lavet en prøvekjole først, så jeg havde afprøvet metoderne. Anden gang er det blevet noget bedre, men der er stadig plads til forbedringer. Jeg virkelig glad for kjoler med lommer i, det er altså praktisk.Da jeg viste prøvekjolen frem på bloggen, blev jeg spurgt om den kunne bruges til at amme i. Jeg har ikke selv det behov mere, men jeg sikker på at jeg i hvert fald godt kunne have ammet i den. Derudover er det brede stykke ved maven godt til at skjule hvis man har lidt ekstra kilo på maven, og den er blød og næsten som at have joggingtøj på – absolut barselsvenligt, i hvert fald

Indlægget Kjole med fisk blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Da jeg kiggede billeder igennem forleden dag, faldt jeg over denne kjole som jeg aldrig har fået vist frem på bloggen. Den er syet i november og faktisk brugt ganske meget. Da vi aftalte at tage på Louisiana og se Kusama lidt efter jeg havde syet den færdig skulle jeg selvfølgelig have den på. Udstillingen kunne i øvrigt virkelig anbefales, hvilket ikke giver meget mening at skrive om nu, hvor den forlængst er lukket.

Kjolen er syet i fin prikket isoli, farven er lidt svær at fange rigtigt, men den er en smule grov i strukturen. Mønsteret er helt enkelt, sådan en lige op-og-ned-agtig type. Jeg har faktisk bare forlænget mit Lane Raglan-mønster (se min bluse her) og det fungerer så fint. Fordi stoffet i sig selv er ret “larmende” har jeg brugt det samme stof til halsudskæringen, og ærmerne har jeg lagt op i stedet for at bruge manchetter. Den er dejlig blød og ligeså behagelig som en stor joggingbluse, derfor har den været ret brugt henover vinteren. Til sidst får I lige lidt flere prikkede billeder fra vores tur: Lidt beklemt ved at stå foran kameraet…

Indlægget Prikker blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Som jeg skrev i sidste indlæg så havde jeg utrolig mange ambitioner om hvad der skulle under juletræet sidste år, og selvom jeg måtte sænke ambitionsniveauet lidt, så kom der da alligevel en del hjemmelavede gaver med i år.

Den mest modige gave var uden tvivl blusen herunder til min søster. Da jeg så stoffet hos Stofdepotet tænkte jeg med det samme på min søster, og fik lyst til at lave noget til hende af det. Planen var at lave et stort lækkert tørklæde. Men da stoffet kom hjem var det tykkere og meget mere stift end forventet. Jeg var temmelig meget i tvivl om jeg alligevel skulle lave det til et tørklæde, men efter en del overvejelser kastede jeg mig ud i at sy en bluse til hende i stedet. Den blev syet ud fra en lettere modificering af Lane Raglan-mønsteret, som jeg også selv har syet en bluse af (se den her). Og jeg var meget spændt på at give hende den. Den blev meget vel modtaget, og den passede hende heldigvis rigtig godt.

Udover blusen havde jeg også hæklet et pandebånd til hende. Jeg har for flere år tilbage hæklet et pandebånd til hende, som hun bruger meget flittigt, og har jævnligt fået nævnt at hun ønskede sig et nyt. Så det skulle hun selvfølgelig have. Det blev i øvrigt færdig en time inden vi skulle afsted til juleaften – typisk mig.

Mine to nevøer fik også hjemmelavede bløde pakker. Min største nevø er fuldstændig vild med fodbold, og går normalt kun med fodboldtøj. Derfor er det lang tid siden jeg har syet til ham, men da han var yngre syede jeg en del til ham, og synes det er så hyggeligt. Så da jeg så dette seje bordfodbold-stof viste jeg straks at det skulle blive til en t-shirt til ham. Han blev glad for den, men er spændt på om den kan komme på, eller det kun er de syntetiske klubtrøjer der dur.

Min yngste nevø er derimod fuldstændig tosset med brandmænd. Faktisk går han kun i sin brandmandsuniform, heriblandt de brandmandsbukser jeg har syet til ham i sommers. Bukserne er ved at være små, og en smule slidte efter meget hyppig brug og vask. Derfor skulle han selvfølgelig have et par i størrelsen større. Derudover fik han også en bluse med brandmænd og brandbiler, og Asger fik en magen til et par numre mindre.

Min mor er altid virkelig svær at give gaver til, for hun ønsker sig aldrig rigtig noget, men alligevel betyder det noget for hende at få en god gave. I år fik hun blandt andet dette gavekort på en udflugt til Frilandsmuseet med madkurv med os alle fire til foråret.

Indlægget Hjemmelavede julegaver blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har syet en raglanbluse til mig selv, efter Lane Raglan-mønsteret. Jeg havde ikke stof nok til at lave lange ærmer, så det er i stedet blevet trekvarter ærmer, hvilket også fungerer helt fint. Så drømmer jeg bare om at kunne putte en Morris-blazer udenpå den når det bliver koldere. Den er superhurtig at sy, og som ekstrabonus behøver man slet ikke have tvillingenålen frem, da der “rib” på ærmer og bul. Blusen er egentlig syet som en prøve, men er blevet rigtig god som den, og jeg er sikker på at jeg komme til at bruge den meget. Er rigtig glad for blå, striber og den lækre, bløde kvalitet stoffet har. Nu er næste projekt så, at forsøge at forlænge mønster, så det kan blive til en lun sweatshirtkjole til efteråret. Spændt på om det kan lykkes.

Jeg havde den på i weekenden, hvor jeg fik manden til at tage et par billeder med den på – han bliver vist aldrig modefotograf, men så har man da en idé om hvordan den sidder.

Indlægget Stribet Lane Raglan-bluse blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Sommeren er heldigvis ikke helt slut endnu, men nu er efteråret lige om hjørnet, så jeg er gået i gang med  at planlægge efterårssyning og -køb til både mig selv og børnene. Asger er jo så heldig at arve fra 3 ældre drenge, så har mangler som regel ingenting. Magne har også overraskende meget arvet tøj, og masser af bluser jeg har syet i foråret. Da jeg får noget travlere i det semester, er det jo fint med overkommelige projekter, og for at sy det de faktisk har brug for, er jeg gået systematisk til værks til denne gang.

Magne mangler meget underbukser, og efter at have set mange fine par på Instagram, overvejer jeg nu om jeg skal kaste mig ud i selv at sy nogle til ham. Derudover mangler han et-to par lange uldne underbukser, det syede jeg selv til ham sidste år (se her), så det vil jeg også gøre i år. Asger kunne også godt bruge et-to par mere. Og muligvis også et par uldne undertrøjer mere hvis der bliver nok stof til overs. Magne har arvet vildt mange cowboybukser, men han er gladest for at gå i joggingbukser, så tror også jeg vil prøve at nå at sy nogle joggingbukser til ham, det bliver sandsynligvis efter Ultimatate Casual-mønsteret fra Ottobre, som er en favorit. Til de kolde dage i skovbørnehaven kunne det også være skønt med nogle varme sweatshirts, men det bliver kun hvis der er tid til overs (og det er der jo sjældent), for det han har flere arvede hættebluser. Men jeg drømmer om at sy sådan ulve bluse til ham, eller et joggingsæt med de fine pingviner.

Desværre har jeg ikke selv arvet en masse tøj fra nogen, og jeg mangler rigtig meget tøj. Når det er vinter elsker jeg at gå i tynde uldkjoler, men tre af mine yndlingskjoler er der kommet en masse små huller i. Jeg ved ikke om det skyldes vaskemaskinen eller møl. I hvertfald har jeg lyst til selv at prøve at sy en ny uldkjole. Derudover har jeg bestilt stof til at sy to sweatshirtkjoler, som jeg også tror bliver rare at krybe i, i de kolde måneder. Af det prikkede stof forestiller jeg mig at sy en Linden-bluse (eller lignende), som jeg forlænger. Lidt ligesom den stribede på billedet. Af det petroleumsfarvede tror jeg at jeg kaster mig ud i en Lola-kjole – det er den grå kjole på billedet og mønstertegningen. 

Derudover vil jeg virkelig gerne have en ulden nederdel (ja, jeg elsker uld!), jeg tænker enten en Moss-skirt eller en nederdel ligesom den prikkede jeg har syet, men endnu ikke skrevet om. Jeg er bare lidt nervøs ved lynlåsen og finishen ved Moss-nederdelen. Og så vil jeg virkelig gerne sy en Morris-blazer. Det var også et sommerønske, men tror også den kunne gøre sig rigtig godt til en ulden nederdel eller cowboybukser, jeg er bare virkelig i tvivl om stoffet.

Jeg drømmer også om at sy en Bettine-kjole, det er måske ikke den oplagte efterårs/vinterkjole, men jeg synes bare den er fin. Og med et par strømpebukser og cardigan, kunne den sikkert gøre sig godt til efteråret. Men det er jo også lige det med tiden…

Hvad med jer, er I gået i gang med planlægningen, eller er det mere impulsivt?

Indlægget Planlægning af efterårs- og vintergarderoben blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har syet en kjole til mig selv, som faktisk er fra et børne Ottobre-blad. Mønsteret hedder Stunning Rose, og findes faktisk både til børn og voksne, hvis man vil sy et matchende sæt til mor og barn. Jeg har syet den i det stribede stof, inden jeg kaster mig over det dyrere stof som jeg har købt til formålet. Den passer dog perfekt, så den kan sagtens bruges alligevel. Jeg skal dog have øvet mig lidt mere på mine rynketeknik – nøj, det synes jeg er svært at få pænt.

Den var ret nem at sy, når man ser bort fra rynkedelen. Jeg kan godt lide dens casuallook, og de praktiske lommer.

Indlægget Stribet prøvekjole blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Da jeg begyndte at sy på kjolen var det sommer, da jeg blev færdig med den virkede det næsten som om det var blevet efterår. Så indtil videre har den kun prydet en bøjle i klædeskabet, men jeg håber snart at solen kommer så jeg kan få den i brug.

Den er syet efter True Bias’ mønster South Port Dress. Mønsteret er ret nemt at gå til, og med gode forklaringer undervejs. Men jeg er glad for at jeg syede en prøvekjole først, for denne kjole er i syet i en størrelse mindre – og uden sømrum i siderne, og den er stadig ikke stram. Desuden har jeg gjort udskæringen lidt mindre, da den blev lige lovlig nedringet til min smag. Den er syet i silke fra Stofdepotet. Da jeg først købte stoffet vidste jeg ikke præcis hvad jeg ville bruge det til, så jeg bestilte kun en meter. Heldigvis kunne kjolen lige klemmes ud af denne meter, endda så striberne er kommet til at passe rimeligt sammen. Striberne besværliggjorde dog processen lidt, og jeg var nødt til at sy overdelen om så de passede bedre sammen. Det færdige resultat er jeg godt tilfreds med, og drømmer lidt om at sy en mere (som ikke skal være stribet), men vejret indbyder ikke ligefrem til flere lette sommerkjoler.

Indlægget South porth dress i silke blev vist første gang på Hyggefabrikken.

De sidste tre uger har børnene været syge på skift, så der er ikke kommet så meget gennem maskinerne den sidste tid, som jeg havde håbet. Jeg har jo planlagt at sy en del af min sommergarderobe selv i år. Jeg havde købt noget lækkert silkestof fra Stofdepotet, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til, men tanken var egentlig at jeg ville sy en top eller let bluse i det, men da jeg så Southport kjolen fra True Bias, fik jeg lyst til at prøve at sy den i stedet. Jeg havde dog kun købt en meter, så jeg var i tvivl om der var stof nok. Det var der heldigvis lige nøjagtig. Men fordi der kun lige er stof nok, er der heller ikke plads til fejltagelser. Så jeg har gjort en undtagelse og har for første gang syet en prøve op først. Den er syet i nogle rester af lagenlærred, jeg havde til overs fra noget sengetøj jeg har syet for nogle år siden. Og heldigt var det at jeg tog mig sammen til at sy en prøve først, for jeg har lavet lidt rettelser til den næste. Jeg har klippet stoffet ud, og glæder mig til snart at komme igang med at sy den rigtige. Den kommer til at få et noget andet udtryk i det grå/sorte lette silkestof, jeg tror den bliver lækker at have på. Men faktisk er jeg blevet ret vild med kombinationen i den prøve jeg fik syet, det var en tilfældighed at skørtet fik en anden farve, men jeg synes faktisk den er ret sommerfin i den kombination, og jeg får helt lyst til at finde noget stof i en bedre kvalitet, men i samme farve og sy en lignende kjole. Men altså jeg har jo masser af andre projekter i støbeskeen.

Indlægget Langsomt igang med syning af sommergarderoben blev vist første gang på Hyggefabrikken.

Jeg har syet en lækker afslappet sweatshirt til mig selv i stof fra Stofdepotet. Men det var faktisk slet ikke meningen at det skulle blive til en sweatshirt. Jeg har længe haft en sweatshirtkjole i tankerne, og synes at have set andre vellykkede udgaver rundt omkring på diverse blogs syet udfra et mønster fra Stof og Stil. Så jeg indkøbte dette lækre stribede stof til formålet, og var ret høj da jeg efter en time med symaskine havde en færdig kjole til mig selv. Sådan! Altså lige indtil jeg prøvede den på, og kiggede mig selv i spejlet. Den sad perfekt over skuldrene, halsudskæringen var god, men den lignede bare en natkjole. Jeg tror det skyldtes mønsterets lidt løse pasform, det passede bare ikke godt til en kjole til mig. I stedet blev den lagt tilbage på sybordet og klippet et godt stykke af, på med et stykke rib, og så var der i stedet en god afslappet sweatshirt, og den er jeg tilfreds med. Så nu er jeg på udkig efter et lidt mere tætsiddende, men stadig casual kjolemønster.

Stoffet er som nævnt fra Stofdepotet, hvor det blev beskrevet som isoli, men det er nu en ret anderledes isoli end jeg er vant til. Den er meget mere løs og grov i vævningen, og en smule ru bag på, og så flosser den helt vildt, hvilket isoli jo normalt ikke gør. Men jeg kan rigtig godt lide at den er lidt anderledes, og lidt mere “rå” i det.

Indlægget Sweatshirten der skulle have været en kjole blev vist første gang på Hyggefabrikken.